ComputerViews: De fleste virksomheder (og afdelinger) risikerer i dag at blive disrupted og løbet over ende af konkurrenter, der kan tænke nyt og innovativt og udnytte digitale processer til at nytænke forretningen.
Netop evnen til at udnytte netop digitaliseringen til at nytænke processer, sigtelinier, kundebehandling og meget andet på disruptive måder er desuden en af hovedmotorerne under den store digitale transformation, som erhvervslivet for tiden gennemgår.
Den kan du læse mere om her: Kunderne får aldrig nok: Den digitale transformation vil fortsætte i al evighed
Hvem kommer først?
Udviklingen er - som altid - båret frem af en stræben efter at blive bedst og først med at udnytte de nyeste effektiviserings-muligheder (for de bedste) samt (for de andre) en stræben efter i det mindste ikke at blive kørt helt agterud og tromlet ned af de andre.
Det betyder med andre ord, at alle er nødt til at forholde sig til det stigende pres for at udvikle sig og indrette sig efter de nye digitale muligheder.
Men ikke alle er lige meget i risikozonen for at blive kørt over.
De to store spørgsmål i denne sammenhæng er:
- Vil min industri blive ramt af de digitale, disruptive bølger?
- Hvis ja, hvornår vil det ske?
Det kan et nærmere kig på blot tre forhold i din virksomheds hverdag faktisk afsløre, mener Annet Aris fra det franske business-universitet Insead, som i foråret i et blog-indlæg kastede nærmere lys over dette.
Annet Aris mener, at det for de fleste industrier i dag er muligt at kigge på tydelige 'predictive' tegn, der indikerer, at der er digitale bølger på vej.
Er det tilfældet, er det afgørende, at man som virksomhed rykker, da det er givet, at i hvert fald nogle af konkurrenterne gør det.
Her er Annet Aris tre fingerpeg, som du kan bruge til at vurdere, om din branche er i risikozonen.
Er branchen præget af ubrugt kapacitet og meget spild?
En grundlæggende ting i enhver effektiviserings-bølge (som den vi ser nu) er, at al kapacitet skal udnyttes. Udnyttelsen af ledig kapacitet er det, som man kalder for 'lavthængende frugt,' som det er meget nemt at få øje på.
Er en branche præget af eksempelvis lave belægningsprocenter på hoteller, mange tomme ture for lastbiler, busser eller hyrevogne, meget ledig kapacitet i containere og lignende, er der høj sandsynlighed for, at der snart vil dukke disruptive spillere op, der vil udnytte de oplagte muligheder for at effektivisere.
Det gælder også, hvis et område er præget af bureaukrati og omstændelige og tidskrævende processer. Eller af stort spild i form af mange affaldsprodukter.
Er alle nødvendige informationer tilgængelige for kunderne?
Er produkter, markedet og vilkårene i markedet helt transparente og tilgængelige for alle kunderne?
Eller tjener branchen (og din virksomhed eller afdelinger i din virksomhed) penge helt eller delvist på uigennemsigtighed?
Det kan for eksempel være ved at sælge komplekse og kompliceret bundlede produkter med et for kunderne uoverskueligt antal valgmuligheder.
Eller ved at sælge produkter, som det er vanskeligt eller besværligt for kunderne at komme ud af.
Eller ved at sælge produkter, der er opbygget på en måde, så det er svært for kunderne at finde gode alternativer til priser, der er tilstrækkeligt lave til, at et skifte kan betale sig hjem igen.
Annet Arin peger som eksempler selv på forsikrings-produkter. Og mobil-abonnementer. Og forskellige former for investerings-produkter.
Er du i en branche eller en virksomhed eller en afdeling, der er præget af denne type komplicerede og uigennemsigtige produkter, bør du være på vagt: Inden du får set dig om, kan der være spillere i markedet med enkle, transparente og overskuelige produkter.
Og dem har kunderne det med at foretrække.
Er der 'kunstige spændetrøjer' eller fuld fleksibilitet?
Er der fleksible vilkår for kunderne? Eller er branchen eller dine produkter præget af faste tilbud og rammer, som kunderne er tvunget til at vælge?
Annet Arin kalder det for 'kunstige spændetrøjer.'
Hun peger som eksempel på flere brancher, der er ved eller er blevet disruptet, fordi de har holdt fast i, at deres produkter tilbydes ud fra rammer, der er defineret ud fra det mest praktiske for leverandørens processer.
Det er for eksempel faste afgangstider (busser, fly, tog) og faste udsendelsestidspunkter (radio og tv), faste tv-pakker med masser af overflødige kanaler.
Også store standard-kontrakter ('bare skriv under her og her') fremfor tilpassede produkter hører under denne kategori.
Tydelige 'kunstige spændetrøjer' i en branche eller en virksomhed kan være en tydelig indikator på, at der er god plads til, at aggressive digitale spillere kan komme ind og tilbyde bedre produkter.
Og så er der det med værdikæden
Annet Aris peger desuden på, at nærheden til kunderne også spiller en afgørende rolle: Jo tættere du er på slut-kunden, jo mere sårbar er du.
Det skyldes, at en forbruger er meget hurtig til at afgøre, hvad der passer ham bedst, mens indkøbsprocesser i b2b-sammenhæng bliver påvirket af en række andre ting, eksempelvis forskellige dagsordener, indgroede vaner og processer, modstand mod forandringer i organisationen og lignende.
Også brancher, der er præget af stærk politisk regulering - medicinal-industri, finans-verdenen - vil være beskyttet mod rå disruption i længere tid end ikke regulerede brancher, skriver Anett Arin.
Har du andre bud på indikatorer, der kan være tegn på, at der er plads til en aggressiv, digital spiller? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.
Læs også:
Seks stærke råd: Det kan du lære af Danmarks bedste it-chefer
Microsofts nye virkelighed: Når den store digitale transformation rammer dig med høj fart
Her er verdens mest innovative it-virksomheder - som også kan tænke i forretningsmodeller
Er der en computer-skat på vej? Vi får snart brug for at beskatte al brug af it-systemer