Artikel top billede

Kinesisk overvågningssoftware smuglet ind? Huawei nægter al kendskab til Android-overvågningsfirma

Problemet med kinesisk overvågningssoftware på amerikanske telefoner har også bredt sig til mobilkæmpen Huawei. Nu tager Huawei til genmæle og frakender sig ethvert kendskab til spion-app-selskabet.

Hvem har du talt med? Hvem har du indlemmet i dine telefonbogskontakter? Hvad har du sendt af beskeder til venner, bekendte og forretningsforbindelse?

Alt dette ved det kinesiske software-selskab Adups, som for alvor er snuppet med en stor, kroget hånd i kagedåsen, hvis du vel at mærke har en Android-telefon med selskabets skjulte overvågningsapp præinstalleret.

Du kan læse mere om sagen her: Producent af Android-overvågningssoftware: Vi har begået en fejl

Den amerikanske mobilproducent BLU har fundet 120.000 telefoner med softwaren installeret, hvorefter informationer om opkald, beskeder og kontaktpersoner hver 72. time er blevet sendt til en server i Shanghai.

Adups har siden opdagelsen gjort af en tekniker fra it-sikkerhedsselskabet Kryptowire undskyldt og kaldt installationen på de amerikanske Android-telefoner for en fejl.

Selskabet har også forklaret, at informationerne er sendt til Shanghai, så kunder i form af mobilselskaber kan hjælpe sine brugere med at sortere i reklamebeskeder og -opkald.  

Vi kender ikke Adups

Samtidig er Adups blevet kædet sammen med de to kinesiske mobilgiganter ZTE og Huawei som software-leverandør til selskaberne.

ZTE har endnu ikke kommenteret på den kobling hverken på selskabets hjemmeside eller via traditionelle såvel som sociale medier.

Huawei med en solid portion spionanklager rettet mod sig igennem årene har derimod taget bladet for munden og nægter ethvert professionelt kendskab til Adups.

"Huawei tager kundernes ret til privatlivets fred og sikkerhed meget seriøst, og vi arbejder målrettet på at beskytte denne privacy og sikkerhed. Selskabet nævnt i rapporten (fra Kryptowire, red.) er ikke på vores liste over godkendte leverandører, og vi har aldrig gjort forretninger med dem," lyder det fra Huawei.

Læs her, hvordan spionanklagerne med tiden har regnet ned over Huawei: Huaweis konstante problem: Er det et spion-firma eller ej?

Også Lenovo har været omfattet af en grundlæggende mistænkeliggørelse om at være en forpost for den kinesiske regering, hvilket du kan læse mere om her: Spion-frygt forsinker IBM's serversalg til Lenovo

Læs også:
Vrede brugere trækker Lenovo i retten for at have installeret spion-software




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere