Artikel top billede

HP's nye vilde mini-computer går direkte efter Apple-brugerne

HP's Z2 Mini desktop-computer er fyldt op med business-orienteret hardware og er en udstrakt hånd til alle med en gammel Mac Mini fra Apple.

HP håber på at veldesignede, flotte desktop-computere kan trække Mac-brugere væk fra de aldrende æble-computere og over til HP. 

HP's nyeste lancering er Z2 Mini, der er rettet direkte mod Apples Mini-computer, der ikke er blevet opdateret siden 2014.

Z2 Mini er lige så kraftfuld som en almindelig, moderne desktop-computer, men den er presset ned i en boks, som du kan have under armen (cirka 2,4 kilo). 

Blandt andet kan computeren samles med en Xeon E3-processor (eller de mere gængse Core i3/i5/i7-processorer), op til 32 GB DDR4 RAM, ligesom den kan udstyres med et Nvidia Quadro-grafikkort. 

Forvent derfor vild ydeevne rettet direkte mod ingeniør- eller tunge design-opgaver. Ifølge HP byder Z2 Mini på dobbelt så mange digitale hestekræfter som andre, kommercielle mini-pc'er i dag.

Læs også: HP Inc skærer ned: 4.000 ansatte skal ud

Hvor er opdateringerne, Apple?

Manglen på en opdateret model af Mac Mini har betydet, at blandt andet HP har lanceret en række forskellige mini-pc'er.

Først Pavilion Wave, der mest af alt ligner en højttaler, samt Elite Slice, en modulær computer, hvor du via magneter forbinder flere moduler. 

Og nu Z2 Mini. Efter det seneste Mac-event, hvor Apple lancerede sine nyeste Macbook Pro-bærbare computere, har Apple fået kritik for ikke at gøre computerne "pro" nok. 

Apple har heller ikke opdateret sin stationære Mac Pro-computer siden 2013 og er for længst blevet overhalet af stærkere Windows-workstations.

"Apple har forladt det professionelle marked for udviklere og designere, og vores nye Z2 Mini er Mac Mini overlegen," siger Jeff Wood, Viceprecident hos HP's Workstation-forretning under en briefing. 

Dog er HP's Z2 Mini naturligvis udstyret med Windows 10 og ikke MacOS, og for nogle vil det alene være grund nok til at blive ved med at benytte Apples produkter. Desuden har Z2 Mini hverken HDMI (kun Displayport) og ej heller en Thunderbolt 3.0 til hurtig overførsel. 

Prisen for HP Z2 Mini starter ved 850 euro og kommer på markedet i løbet af december.

Læs også: Test: Verdens tyndeste bærbare computer gemmer på store overraskelser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer