Artikel top billede

It-afdelingen er på vej ud: Om to år ligger størstedelen af it-driften i skyen

60 procent af virksomhedernes it-drift vil ske eksternt allerede i 2018, lyder det fra IDC. Den interne it-afdeling er således på hastig retur. Se også de fire vigtigste investeringsområder indenfor it lige nu.

Analysehuset IDC er i fuld gang med at samle statistikker og tal for at udarbejde et budget over, hvordan it-fremtiden kommer til at tegne sig i de kommende år indenfor ti nøgleområder.

Det gør firmaet i analysen, der hedder Worldwide IT Industry 2017 Predictions

Et af de områder, der kigges på, er udviklingen og anvendelsen indenfor cloud, og der er ingen tvivl om, at IDC regner med, at skyen vil overtage ansvaret som den primære leverandør og driftspartner af it-miljøer.

Skyen kommer således til at overtage eN stor andel af de funktioner, som it-afdelingen normalt står for i løbet af ganske få år.

Allerede i 2018 forventer IDC, at 60 procent af it-driften vil ske uden for virksomhedernes fire vægge. Primært i de offentlige skyer og i forbindelse med outsourcing.

Det betyder efter IDC's vurdering også, at der vil ske en større spredning på leverandører, og at der vil komme mere konkurrence, end vi ser lige nu, hvilket vil komme kunderne til gode i form af bedre priser og bedre tjenetser.

I dag dominerer Amazon eksempelvis på infrastrukturtjenesterne.

I 2020 forventer IDC, at de fem største leverandører vil stå for mindst 75 procent af infrastruktur- og platformstjenesterne. Det betyder, at konkurrenterne, der ligger efter Amazon, kan vokse markant.

Firmaer som Microsoft, Google og IBM står derfor ifølge IDC overfor en lys fremtid, hvis de tackler situationen rigtigt.

"Udviklingen indebærer, at flere cloud-leverandører får ressourcer til at udvikle innovative løsninger. En anden konsekvens er, at de firmaer, der står uden for top fem, skal anstrenge sig mere, hvilket øger konkurrencen og giver positive følger for kunderne," siger Johan Hallberg, der er analysechef for IDC i Norden.

Cloud blandt de vigtigste punkter

Cloud-prognosen hænger tæt sammen med en anden prognose i IDC-rapporten, der handler om, at investeringerne i teknik og tjenester for "den tredje platform" vil være drivkraften for 75 procent af it-investeringerne.

Her vægtes cloud-tjenesterne som et af de vigtigste digitaliseringsområder.

IDC identificerer fire hjørnesten i det, som firmaet kalder for "den tredje platform", der kort sagt er de områder, som er hippe, når det handler om den digitale transformation, som virksomhederne skal gennemgå i de kommende år.

Det handler ifølge IDC om punkter:

- Mobilitet, herunder IoT, 5G og trådløsstrømforsyning

- Moderne cloud-løsninger

- Big data, herunder kunstig intelligens og kognitive løsninger

- Sociale løsninger, herunder AR- og VR-løsninger.

Læs også:

Kunderne får aldrig nok: Den digitale transformation vil fortsætte i al evighed

Amazons cloud-sikkerhedsdirektør: Sådan beskytter vi dine data i skyen

Han er verdens (måske) mest magtfulde Linux-mand: "Linus Torvalds er som min otte-årige datter: Sød, genial og men ikke i stand til at høre efter noget som helst"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere