Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Bombe under iPhonen: Efter valget af Trump kommer Kina med trusler mod Apple

Donald Trump truer Kina med hård straf-told. Men det kan få store konksekvenser for Apple, lyder advarslen fra det kinesiske styre.

Det kan ramme Apple hårdt, hvis den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trump gør alvor af sine trusler og kaster landet ud i en handelskrig med Kina.

Sådan lyder advarslen i den statsstyrede kinesiske avis Global Times.

På lederplads i avisen bliver der raslet med sablen, og der bliver helt specifikt nævnt, at en handelskrig kan få store konsekvenser for Apple, der ikke blot får produceret sine produkter i Kina, men også sælger dem i stort antal til kinesiske forbrugere.

Trump vil indføre told

I valgkampen har Donald Trump lovet, at han vil sikre, at virksomheder som Apple i fremtiden producerer "deres skide computere og ting" i USA.

Helt konkret har Donald Trump i valgkampen stillet de amerikanske vælgere i udsigt, at han vil pålægge produkter, der er produceret i Kina, en import-told på 45 procent.

Men ifølge Global Times vil Kina straks gengælde det amerikanske tiltag, hvis det bliver indført. En gengældelse der vil ramme Apple, amerikanske bilproducenter samt den amerikanske flyproducent Boeing:

"Et parti af Boeing-ordrer vil blive annulleret og erstattet med Airbus-ordrer. Samtidig vil det amerikanske bil-salg og iPhone-salg i Kina lide et tilbageslag," skriver den statsstyrede avis.

Til sidst i lederen bliver det desuden konkluderet:

"Hvis Trump ødelægger kinesisk-amerikansk handel vil en række amerikanske industrier blive ramt, og den nye præsident vil blive fordømt for sine dumdristige, ignorante og inkompentente handlinger."

Den engelske avis The Guardian påpeger desuden, at en talsperson for den kinesiske udenrigsminister, Lu Kang, er kommet med et lignende budskab. Dog i mere diplomatiske vendinger.

"Jeg tror, at enhver amerikansk politiker, der har sit folks interesser som første prioritet, vil indføre en politik, der er gunstig for den kinesiske og amerikanske samhandel," lød meldingen fra udenrigsministeren.

Læs også: Apple taber varemærkesag i Kina: Nu kan lædertasker sælges som en 'iPhone'

Et af Apples største marked

Kina er i dag et af Apples største markeder. Det er blot få år siden, at iPhonen første gang blev introduceret i Kina, og efterspørgslen var i starten så voldsom, at det så ud til, at Kina var på vej til at overhale USA som Apple største marked.

I det seneste år har Apple dog oplevet en faldende efterspørgsel i Kina, men i forbindelse med det seneste kvartalsregnskab havde Apples administrerende direktør Tim Cook dog fortsat et optimistisk syn på det kinesiske marked.

"Vi er stadigvæk meget optimistiske omkring det kinesiske marked, hvor vi fortsætter med at se en stor voksende middelklasse," sagde han.

Læs også:
Spritnyt regnskab fra Apple: Her er seks væsentlige oplysninger om selskabets tilstand 

Her er ni gigantiske it-virksomheder fra Kina, som de færreste danskere har hørt om




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis