Artikel top billede

Kritisk sikkerhedshul i Windows bliver udnyttet til angreb i Europa - snart kan sigtekornet rettes mod din pc

0-dagssårbarhed i Windows bliver udnyttet af fremmede magter til at ramme nøje udvalgte mål i Europa, siger sikkerhedsekspert. Snart kan sårbarheden udnyttes til at ramme alle Windows-brugere, lyder det.

I en lille uges tid har et kritisk sikkerhedshul i flere versioner af Microsofts operativsystem Windows været genstand for mange spekulationer om, hvem og hvordan lyssky bagmænd udnytter hullet.

Microsoft har på sin tech-blog forklaret, at hullet lige nu udnyttes af hackergruppen Strontium.

Denne gruppe kendes under navnet APT28 og ikke mindst Fancy Bear, der ligeledes er bagmændene for hackerangrebet mod Demokraternes mailservere i USA.

Det kan du læse mere om her: Microsoft slår alarm: Kritisk 0-dagssårbarhed i Windows bliver udnyttet netop nu

Sikkerhedsekspert Jens Monrad fra it-sikkerhedsselskabet FireEye bakker op omkring den teori og forklarer, at der sandsynligvis er tale om statssponserede hackere.

"Helt konkret har vi observeret, at både omtalte sårbarhed CVE-2016-7855 (Adobe-sårbarhed, red.) samt CVE-2016-7193 (Microsoft-sårbarhed, red.) er blevet brugt i såkaldte 0-dags-angreb mod strategiske mål i Europa og Mellemøsten," forklarer Jens Monrad til Computerworld.

"Angrebene er foretaget af, hvad vi mener, er en gruppe forbundet til en fremmed stat," fortsætter han.

Kan udvikle sig

Udover at opgradere til den seneste og sikreste version af Windows 10 samt vente på Microsoft-sikkerhedslappen med forventelig udgivelsesdato den 8. november, kan hele miseren med 0-dagssårbarheden udvikle sig ganske drastisk.

Det forklarer Jens Monrad, efter vi i denne uges indledende fase har oplevet målrettede angreb mod mål i Europa og Mellemøsten.

"Det betyder også, at de første angreb har været meget tilrettelagt specifikke mål, men på kort sigt, efter disse bliver mere kendt, så vil cyberkriminelle hurtigt begynde at benytte sig af disse sårbarheder i deres mere opportunistiske angreb," fortæller Jens Monrad.

"Disse efterfølgende angreb kan ramme alle, og typisk vil de bruges til at distribuere skadelig kode designet til at stjæle informationer eller til at distribuere ransomware," fortsætter han.

Inden alle sikkerhedslapper kommer på plads, opfordres alle til at hente de seneste sikkerhedsopdateringer hos Microsoft og hos Adobe.

Læs også:

Google sladrer om 0-dagssårbarhed i Windows: Hullet bliver aktivt udnyttet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere