Artikel top billede

Google sladrer om 0-dagssårbarhed i Windows: Hullet bliver aktivt udnyttet

Google afslører seriøs sikkerhedsbrist i Windows, efter at have givet Microsoft blot 10 dage til at få lukket 0-dags-sårbarheden. Microsoft svarer tilbage med, at Google er til fare for sikkerheden.

It-sikkerhedsbrister skal man ikke spøge med, og det ligner da også benhård konkurrence, når Google for nyligt har fortalt hele verden om et 0-dags-sikkerhedshul i Microsofts operativsystem Windows.

Offentliggørelsen af hullet på Googles blog sker blot 10 dage efter, at Google varskoede Microsoft om sikkerhedsbristen.

Det vil sige, at Google har givet Microsoft godt en uges tid til at lappe et sikkerhedshul, mens Google efterfølgende ikke har holdt sig for fin til at fortælle, at det kritiske Windows-hul bliver udnyttet "in the wild".

Har bragt brugerne i fare

Dette udtryk betyder, at der sidder it-kriminelle, som allerede har skrevet kode til at udnytte Windows-sikkerhedshullet, som også er i gang med at blive flænset op.

Microsoft har reageret ved at kommentere på forklaringerne på Googles blog, hvor sikkerhedshullet bliver omtalt. It-giganten fra Redmond fortæller ifølge techsitet VentureBeat, at Google muligvis har bragt Windows-kunderne i fare.

"Vi tror på en koordineret indsats omkring offentliggørelse af sårbarheder, og dagens oplysninger fra Google bringer kunderne i en potentiel risikozone," fortæller Microsoft ifølge VentureBeat.

Adobe blandet ind i sagen

It-selskabet Adobe har også været blandt andet ind i sagen, da Google den 21. oktober opdagede en sårbarhed i Adobes Flash Player, som Adobe havde lappet den 26. oktober.

Læs også: Efter haste-lapning af endnu en kritisk sårbarhed i Flash: Er det tid til at deaktivere Flash helt?

Dermed skulle Windows-hullet også være mindre kritisk, da det blandt andet angår Flash-hullet, selvom Microsoft stadig mangler at fikse Windows-hullet helt.

Men at lappe Flash er også noget mere overskueligt, end at skulle lappe operativsystemet Windows, som Google sidste år i januar to gange hængte ud for at være usikkert.

Det kan du læse mere om her: Microsoft raser: Google er til fare for it-sikkerheden

Google har nemlig en politik med, at selskabet går offentligt ud med sikkerhedsbrister efter blot syv dage, hvilket kan få et firma som Microsoft på seriøst overarbejde ved sikkerhedslapperne.

Dengang i januar 2015 blev Windows-hullerne ikke aktivt udnyttet, hvilket gør gårsdagens offentliggørelse en hel del mere alvorlig.

Microsoft lukker 20 år gammel sårbarhed på din computer


Pas på: Microsoft og Adobe haste-patcher kritiske sårbarheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere