Artikel top billede

Efter voldsomt app-boom: Nu vil virksomhederne droppe deres apps igen

Virksomhederne har haft ualmindeligt travlt med at spytte apps ud til forbrugerne på tablets og smartphones. I de kommende år vil mange apps dog blive droppet igen.

There's an app for that.

Sådan har det lydt i de seneste mange år, når virksomheder har forsøgt at kapre forbrugernes opmærksomhed - og penge.

Men efter et vildt app-årti, hvor der er udviklet apps til stort set alt, man kan forestille sig, ser det nu ud til, at app-hypen er ved at klinge lidt af.

Virksomhederne vil i stigende grad begynde at begrænse udbuddet af apps til de områder, hvor det rent faktisk giver mening at have apps.

Konsekvensen er, at en større del af de apps, der i dag eksistererer, vil blive droppet i de kommende år.

Analysefirmaet Gartner vurderer, at 2019 bliver et afgørende år i den sammenhæng, og at 20 procent af de virksomheds-brands, der i dag har apps, til den tid vil droppe deres apps.

"Mange brands oplever, at det niveau af 'adoption', kundeengagement og return on investment, som deres mobile applikationer leverer, er signifikant under de forventninger, der lå bag deres app-investering," lyder det fra Gartner.

Læs også: Browser-ekspert: Derfor vil apps aldrig kunne erstatte browseren

Rådgivningsfirmaet fremhæver, at nye fremgangsmåder og løsninger vinder frem på det mobile område, hvor fordelene blandt andet tæller lavere barrierer for forbrugerne, når de skal opdage og 'installere' løsningerne.

Samtidig muliggør de nye løsninger det samme kundeengagement som apps, men kræver langt lavere investeringer og mindre support og marketingomkostninger.

"Mange virksomheder vil evaluere disse muligheder i forhold til deres applikationer, der under-performer - og gå efter at reducere deres tab ved at lade disse apps udløbe," lyder forudsigelsen fra Gartner.

Der er i de senere år kommet langt bedre muligheder for at lave browser-løsninger, der understøtter mange af de samme funktioner, som apps gør, og som rent visuelt og designmæssigt også matcher native apps.

Dermed ikke sagt, at der ikke også i fremtiden vil være masser af udvikling på app-fronten.

Der vil snarere være tale om, at man ikke udvikler en app bare for at have en app - men fordi der rent faktisk er solide teknologiske, forretningsmæssige og funktionsmæssige argumenter for at satse på en app frem for en browser-løsning.

Læs også:

Browser-ekspert: Derfor vil apps aldrig kunne erstatte browseren

Drop salg af apps: Her er der flest penge at hente for app-udviklerne

Mobile løsninger ændrer karakter: Nye teknologier får traditionelle apps til at glide i baggrunden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis