Artikel top billede

Er Obama og Putin på vej i cyberkrig? USA forbereder kæmpe cyber-angreb på Rusland

USA gør sig klar til at ramme Rusland med et cyber-angreb af hidtil usete dimensioner. Herhjemme forbereder vi os også på fremtidige cyberangreb.

Den amerikanske regering forbereder i disse dage et cyber-angreb på Rusland af hidtil uset omfang.

Det rapporterer den amerikanske tv-station NBC News, der citerer flere anonyme kilder fra det amerikanske efterretningsvæsen.

Ifølge tv-stationen er der tale om et gengældesangreb, der kommer som en reaktion på de seneste måneders hackerangreb mod amerikanske politikere og medarbejdere i Det Demokratiske Parti, der har oplevet at få tusindvis af e-mails stjålet og lækket på internettet via WikiLeaks.

Læs: Russiske hackere blander sig i amerikansk valgkamp - så let var det at stjæle tusindvis af private e-mails

Statsfinansierede russiske hackere

De amerikanske myndigheder mener, at angrebene er udført af en statsfinansieret russisk hackergruppe ved navn Fancy Bear, der forsøger at påvirke den amerikanske valgkamp.

Ifølge NBC News vil det amerikanske gengældesangreb have til formål at "genere og ydmyge" ledende medlemmer af det russiske regeringsapparat, og på Præsident Obamas foranledning er CIA angiveligt igang med at udvælge mål og forberede operationerne.

Den amerikanske vicepræsident Joe Biden oplyste i søndags i tv-programmet Meet the Press, at USA "vil sende et signal til Valdimir Putin" og "det kommer til at ske på et tidspunkt som vi bestemmer, og under omstændigheder, hvor det vil have størst mulig effekt".

Konflikt kan optrappes

Kilder påpeger dog overfor NBC, at amerikansk angreb kan risikere at optrappe konflikten mellem Rusland og USA. 

"Beslutter vi os for at spolere deres netværk, så kan vi gøre det, men vi må også overveje at de også kan gøre ting, der er værre for os på andre områder," siger en efterretningskilde til den amerikanske tv-station.

Læs også: Dansk it-direktør: Dansk politis cyber-offensiv kan skade erhvervslivet

Tidligere vicedirektør for CIA Michael Morell tvivler ifølge NBC på, at USA vil angribe russiske netværk 

"Fysiske angreb på netværk er ikke noget, som USA vil forsøge sig med, fordi vi vil ikke risikere at sætte et eksempel, som andre lande bagefter vil følge op på - eksempelvis ved at udføre lignende angreb på os. Det er min opfattelse at sådan et angreb ikke bør være hemmeligt, men bør udføres i fuld offentlighed, så alle kan se det," siger han. 

Danmark forbereder sig på cyberkrig

Herhjemme er vi også begyndt at ruste os til en situation, hvor Danmark kan blive ramt af cyberangreb. 

Tidligere i denne måned offentliggjorde Forsvaret, at det vil oprette en ny cyber-enhed, der skal kunne gennemføre defensive såvel som offensive operationer. 

"Vi har behov for at kunne forsvare vores egne netværk 24 timer i døgnet, 365 dage om året, og denne enhed vil blandt andet kunne udsende CND-teams (Computer Network Defense), som med kort varsel vil kunne assistere ved vores missioner, hvis der opstår behov," lyder det på Forsvarets hjemmeside.

Oprettelsen af den cyberenhed bliver kommer efter, at Forsvarets Efterretningstjeneste i foråret offentliggjorde, at tjenesten var på jagt efter it-talenter til et helt ny hackerakademi. 

Læs også: 
Forsvaret opretter ny cyberenhed: Danmark skal kunne angribe over internettet

Forsvarets Efterretningstjeneste åbner nyt hackerakademi: Sådan søger du ind




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere