Artikel top billede

Arkivfoto: René Strandbygaard/DSB. (Foto: René Strandbygaard/DSB)

Gigantisk dansk it-projekt ramt af problemer: Bliver forsinket i to år

BaneDanmark har erkendt, at der kommer et par års forsinkelser på sit store signaludskiftningsprojekt langs mere end 3.000 kilometer jernbanestrækning. Læs her, hvad problemerne bunder i, og hvordan BaneDanmark vil løse dem.

Forsinkelser på et gigantisk signalsystem-projekt hos BaneDanmark er røget ind i problemer, hvilket betyder forsinkelser og en dyrere løsning end først antaget.

BaneDanmark forklarer på sin hjemmeside, at der er flere årsager til forsinkelserne.

Blandt andet har det været nødvendigt med flere tests af signalanlæggene, efter BaneDanmark nu har fået erfaringer med udrulningen af det såkaldte CBTC-signalanlæg på S-banen i Københavnsområdet.

Blandt leverandørerne af CBTC-systemerne er Thales, som også har stået for store leverancer af Rejsekortet, hvilket du kan læse mere om her: Skandale-leverandører med i it-projekt til 18 millarder

Koster knap 20 milliarder kroner

Problemerne betyder, at BaneDanmark forventer, at signalsystemerne er klar på S-banen i 2021 mod den oprindelige plan med færdiggørelse i 2020.

Signalsystemerne forventes at være klar på fjernbanen i 2023, hvilket ellers var planlagt til at ske i 2021.

Samtidig forventes det også, at projektet med store it-komponenter i form af både software og hardware bliver dyrere end forventet.

Der er afsat 19,6 milliarder kroner til projektet på det kommende års finanslov, og BaneDanmark understreger på sin hjemmeside, at trods forsinkelser og en fordyrelse, vil projektet stadig holde sig inden for budgettet.

"Vi har brug for at få frigivet den såkaldte 20 procent reserve, men forventer at holde os indenfor totalbevillingen på Finansloven," forklarer BaneDanmarks direktør for signalsystem, Jan Schneider-Tilli, til BaneDanmarks hjemmeside.

Læs også: Dansk it-projekt til 18 milliarder kører på skinner i år

BaneDanmark strammer op

Forsinkelserne skyldes også, at det har taget længere tid at få den nødvendige dokumentation på plads fra både BaneDanmark og leverandørens side til godkendelse af de nye systemer.

"Vi er i gang med at stramme op på vores styring og på vores processer, så de matcher den plan, der nu ligger. Samtidig er vi sammen med vores leverandører i fuld gang med at etablere mere effektive forretningsgange for vores dokumentation," forklarer Jan Schneider-Tilli på Bane.dk

Han forklarer, at der vil være strækninger, som er udskiftet med det nye signalsystem allerede ind den nye deadline for fjernbanen i 2023.

"Vores fokus er nu at få sat de første strækninger på fjernbanen i drift, nemlig strækningen Roskilde-Køge-Næstved og Frederikshavn-Lindholm-Hobro. Dernæst at udstyre den nye jernbane mellem København og Ringsted med nyt signalsystem. Alle tre vil være udrustet med nyt signalsystem i 2018," lyder planen.

Et langstrakt projekt

BaneDanmark gik allerede i 2006 i gang med sit gigantiske it-projekt med at få skiftet sit signalsystem ud langs 3.200 kilometer jernbanestrækning inklusiv S-banen.

Projektet blev fra starten betegnet til at være i skala med bygningen af Storebæltsbroen i 1990'erne angående størrelse og kompleksitet og på samme budgetniveau som udvidelsen af den københavnske Metro.

I 2012 blev kontrakterne med leverandørerne (Siemens, Thales-Strukton og Alstom) så underskrevet, hvorefter der altså nu efter nogle års arbejde er fundet flere udfordringer end først antaget.

Du kan læse mere om BaneDanmarks gigantiske signalskiftesystem her.

Læs også:
Dansk gigant-projekt udpeger system-leverandør

BaneDanmark kaster milliarder efter omstridt it-firma




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere