Artikel top billede

Pc-salget er på katastrofekurs: Ramt af historisk nedgang

Pc-salget nu ved at gå op i røg, fordi forbrugerne hellere vil investere i nye smartphones og tablets.

Gennem de seneste otte kvartaler er pc-salget faldet.

Dermed er der tale om historiens længstvarende nedgang i pc-salget. 

Det toårige mareridt for pc-industrien er blevet cementeret i det tredje kvartal af 2016, der viser en salgsnedgang på 5,7 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år.

Det fremgår af tal fra it-analysehuset Gartner.

Forbrugerne udskyder pc-investeringer

Ifølge Gartner er nedgangen drevet af to faktorer. Den ene faktor er en faldende pc-efterspørgsel på de såkaldte emerging markets som Brasilien, Kina, Indien og Rusland

Den anden faktor er, at opgraderinger af pc'erne betyder stadig mindre for forbrugerne, der i dag også prioriterer investeringer i smartphones, tablets og andre gadgets.

Undersøgelser fra Gartner viser blandt, at forbrugerne i den udviklede del af verden i dag ejer - og bruger - mindst tre forskellige enheder.

"Blandt disse enheder har investeringer i pc'en ikke høj prioritet for flertallet af forbrugere, og derfor føler de ikke samme behov som tidligere for at opgradere pc'er. Nogle af forbrugerne vil formodentligt beslutte, at de aldrig igen har behov for at købe en ny pc," siger Mikako Kitagawa, analytiker for Gartner i en pressemeddelelse.

Disse producenter er ramt hårdest

Ifølge Gartners tal er Acer og Apple de to producenter, der har været hårdest ramt i tredje kvartal.

De to it-selskaber har henholdsvis oplevet en tilbagegang på 14,1 procent og 13,4 procent sammenlignet med samme kvartal året før.

For Apples vedkommende er en del af forklaringen formodentligt, at forbrugerne fortsat venter på den næste opdatering af Apples topmodeller, der har været forsinkede.

Eksempelvis er Apples Macbook Pro og Macbook Air-computere ikke blevet opdaterede siden marts 2015.

Mere positivt ser det dog ud for Dell, Asus og HP, der hver især har oplevet en mindre vækst på henholdsvis 2,6 procent, 2,4 procent og 2,3 procent.

Læs også:

Pc-salget styrtdykker - på laveste niveau siden 2007

Apps er ved at fortrænge det åbne web: Din fremtid er ikke en fri browser men i en reguleret app




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere