Samsung stopper omgående al produktion af Note 7 efter flere eksplosioner

Ifølge amerikansk medie stopper Samsung midlertidigt al produktion af den kontroversielle Note 7-smartphone, der risikerer at bryde i brand.

Artikel top billede

Samsung stopper produktionen af selskabets anmelderroste, men selvantændende, Note 7-smartphone. 

Det skriver The New York Times via det koreanske nyhedsbureau Yonhap.

Det sker, efter indtil flere Samsung-telefoner er brudt i brand, angiveligt på grund af en fejl i batteriet fra en underleverandør.

I første omgang udskiftede Samsung samtlige Note 7-telefoner med de fejlbefængte batterier, men efterfølgende er flere nye, udskiftede Note 7-telefoner også brudt i brand, hvilket svækker Samsungs troværdighed.

Produktionsstoppet sker ifølge Yonhap i samarbejde med sikkerhedsmyndigheder i Kina, USA og Korea, og hele batteri-problematikken har allerede betydet, at Samsung har måtte tilbagekalde over 2,5 millioner Note 7-telefoner.

Fem er brudt i brand

Som en reaktion på flere af de allerede udskiftede modeller også bryder i brand, har store teleudbydere som amerikanske AT&T stoppet udskiftningen af Note 7 og ombytter i stedet kundernes Note 7 til telefoner fra andre producenter.

Ligeledes har flere techmedier verden over, heriblandt The Verge og PCworld.com, stoppet med at anbefale telefonen. Note 7 fik ellers - før selvantændelserne - mange rosende ord med på vejen.

Note 7-telefonen er endnu ikke blevet lanceret i Danmark eller resten af Norden, men er datosat til at blive det i løbet af oktober.

Computerworld forsøger at få en kommentar fra Samsung Danmark.

Det er ikke kun Samsungs telefoner, der kan bryde i brand. Også en serie af Samsungs amerikanske vaskemaskiner har problemer og kan eksplodere, hvilket du kan læse mere om her.

Læs også: Ny Samsung Note 7 brød i brand ombord på et fly - sådan opstod pr-katastrofen der aldrig vil stoppe

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

Laura Bøjer

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

Ahmed Yasin Mohammed Hassan

Norriq Danmark A/S