Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

EU gør klar til sidste fase: Ny kæmpebøde til Google på trapperne

EU-Kommissionen er efter mange måneders proces og sagsbehandling i gang med de sidste skridt, inden der bliver udstedt kæmpebøde til Google.

EU-systemet er i gang med de sidste faser i den langvarige proces, der inden længe vil kunne føre til udstedelsen af en kæmpebøde til Google.

EU mener, at Google ulovligt har betalt smartphone-producenter for at prioritere Googles søgemaskine på deres telefoner, hvis de skal have adgang til Google Play for at downloade og købe apps.

Kommissionen har netop sendt en revideret udgave af anklageskriftet til de involverede parter, der nu har mulighed for at kommentere indholdet.

Det er en af de sidste faser, inden bøden bliver udstedt.

Det oprindelige anklageskrift - den såkaldte Statement of Objection - blev formuleret i april.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau vil EU kræve, at Google ophører med at lokke smartphone-producenterne med rabatter eller betaling til præ-installere Googles søgemaskine samt Google Play på telefonerne.

Sker det ikke, vil Google stå over for en bøde, som vil blive 'af et omfang, som er stort nok til at sikre afskrækkelse,' hedder det i skriftet ifølge Reuters.

Bødens størrelse vil blive fastslået ud fra længden på den periode, hvro Google har anvendt den pågældende praksis (som er fra januar 2011 og til i dag), samt omsætningen, som Google har landet på baggrund af aftalerne.

Det kan blive til en del, da EU medregner den omsætning, som Google har hentet på AdWords i Europa, søgeresultater, salg via Play Store og annoncer i AdMob.

Du kan læse mere om EU's anklageskrifter mod Google her: EU åbner stor Android-sag mod Google.

EU har for alvor fået Google i kikkerten. Det er således den tredje EU-sag, der pågår mod Google, som tidligere har været i møllen med sager omhandlende henholdsvis Googles model med at låse sine services til Android samt Googles sammenlignings-tjeneste for e-handlende.

Her står Google til en bøde på gigantiske 22 milliarder kroner, hvilket du kan læse mere om her: EU på vej med største bøde nogensinde til Google: Skal betale 22 milliarder kroner for misbrug.

Få hele overblikket over denne sag her: Overblik: Sådan hænger EU's kæmpesag mod Google sammen: Flere vigtige spørgsmål står åbne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere