Artikel top billede

Først købte Microsoft LinkedIn for næsen af Salesforce - nu kan Salesforce være på vej til at nuppe Twitter

Cloud-giganten Salesforce kan være på vej til at opkøbe Twitter i en handel, der minder meget om Microsofts opkøb af LinkedIn tidligere i år, hvor Salesforce også var med i opløbet.

Cloud- og CRM-selskabet Salesforce kan være i gang med at overtage Twitter.

Flere internationale medier skriver, at Salesforce er villig til at købe Twitter, og at indledende samler allerede i gang.

Hos Bloomberg kan man læse, at Twitter i øjeblikket har samtaler med flere forskellige potentielle købere og heriblandt også Salesforce, der meldte sig interesseret for nogle uger siden.  

Ifølge finansmediet er Goldman Sachs Group Inc. og Allen & Co. hyret til at gennemgå de mulige købere, men Bloomberg skriver dog også, at Salesforce endnu ikke har givet et konkret, formelt bud på Twitter.

Microsoft løb med LinkedIn

I juni meddelte Microsoft, at selskabet havde indgået en aftale med LinkedIn om en overtagelse af det sociale medie.

Prisen lød på svimlende 170 milliarder kroner for LinkedIn.

Når Microsoft var villig til at betale så meget, skyldes det de meget omfattende perspektiver for, hvordan LinkedIn vil kunne blive integreret med Microsofts forretningssoftware og andre produkter. Læs mere om det her.

Salesforce var også interesseret i at købe LinkedIn, men Microsoft endte altså med at nuppe det sociale medie for næsen af Salesforce.

Selvom Twitter-aktien er faldet i værdi en række kvartaler i træk, er det sociale medie stadig interessant som et muligt opkøb på grund af de mange brugere og de data, de genererer.

Twitter vil ikke mindst kunne være interessant i en CRM-sammenhæng, der som bekendt er Salesforces hjemmebane. 

Ifølge Financial Times er også Google dog interesseret i Twitter, så nu må vi se, hvem der ender med at nuppe det sociale medie i sidste ende.

Hverken Twitter eller de mulige opkøbere har endnu kommenteret historien.

Læs også:

Så sker det: Twitter dropper krav om maksimalt 140 tegn

Microsoft køber LinkedIn

Derfor er LinkedIn en guldgrube for Microsoft: Kommer til at vide alt om dit arbejdsliv

Salesforce forsøgte at købe LinkedIn for næsen af Microsoft - se hvorfor her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere