Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Kommuner kræver flere hundrede millioner kroner af KMD for manglende leverancer

Oven i erstatningskrav på 700 millioner kroner fra skatteministeriet, trues KMD nu med krav på flere hundrede millioner kroner for ikke at overholde sine kontrakter.

De danske kommuner truer med at trække KMD i retten for ikke at overholde de indgåede kontrakter med kommunerne.

I følge Business.dk har de danske kommuner via deres fælles it-selskab Kombit skrifligt truet KMD med at anlægge sag for ikke at levere de it-systemer, der skal afløse KMD's såkaldte monopolsystemer.

Ifølge formanden for Kommunaldirektørforeningen og kommunaldirektør i Roskilde Kommune, Henrik Kolind, betyder forsinkelserne, at kommunerne ikke kan nå at hente den gevinst, som frigørelsen fra de monopolsystemer egentlig skulle sikre.

Indførelsen af fri konkurrence på området skal sikre kommunerne en besparelse på mindst 25 procent.

Det betyder ifølge Erik Nielsen, formand for Kombit, at KMD har et 'voldsomt incitament' til at forsinke processerne.

"KMD har monopol lige nu, og så længe KMD ikke er færdig, skal vi betale KMD hver måned for at bruge de gamle systemer;" siger han til Business.dk

Han siger til Business.dk, at forsinkelserne skal 'tælles i år' og at kommunerne forventer at blive kompenseret 'krone for krone' for forsinkelserne - inklusive de afledte skadeeffekter, da forsinkelserne betyder, at mange andre systemer også blevet sat i venteposition.

"Det er en meget stor potentiel regning, som KMD skylder kommunerne. Vi taler om et stort, trecifret millionbeløb," siger han til avisen.

KMD vil ikke stille op til interview om sagen.

Selskabet opgave i sommerens løb at levere flere aftalte systemer til tiden. Kombit meddelte dengang alle 98 kommuner, at det ikke lod sig gøre at udarbejde en opdateret tidsplan for monopolsystemerne.

Det drejede sig om 'afgørende dele' at de fælleskommunale støttesystemer.

Dengang meddelte Kombit til Computerworld, at man var 'i dialog' med KMD, hvor direktør Morten Binderup i en skriftlig meddelelse til Computerworld skrev, at det ikke er 'usædvanligt, at projekter af en sådan størrelse og kompleksitet kan blive ramt af forsinkelser.'

Men nu er tålmodigheden slut, og læsset er væltet.

Du kan læse mere om dette her: KMD opgiver at overholde leveringsfrist: Fremtids-planer for 21 store it-systemer truet

Det er kun godt en uge siden, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) stævnede KMD med krav om tilbagebetaling af 700 millioner kroner.

Dem kræver staten tilbage af KMD og Capgemini for den stærkt mangelfulde leverance af Skats inddrivelsessystem, EFI, efter Skat forgæves har forsøgt at indgå forlig med partnerne.

""Vi står med et it-system, der aldrig kom til at fungere og en leverandør, der ikke har leveret som lovet," sagde Karsten Lauritzen dengang.

Du kan læse mere om stævningen af KMD her:  Staten stævner KMD for 700 millioner på grund af skandale-system

KMD kalder stævningen for 'urimelig og besynderlig,' da KMD mener, at det er Skat, der har ansvaret for problemerne.

Netcompany har i øvrigt vundet udbuddet om at skulle levere det nye inddrivelsesssystem for Skat til 100 millioner kroner.

Læs også:

Staten stævner KMD for 700 millioner på grund af skandale-system

Skatteministeren kræver 700 millioner af KMD: Her er KMD's reaktion

Derfor stævner staten KMD for fejlslagen it-løsning: "Der skal placeres et ansvar"

Netcompany scorer stor Skat-kontrakt: Sådan undgår vi at bygge en ny EFI-skandale




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren