Artikel top billede

På danske plader koster en McLaren P1 i omegnen af 23 millioner kroner. Foto: McLaren

Flere rygter om Apples bilprojekt: Vil Apple købe super-bil-producenten McLaren?

Flere respekterede erhvervsmedier hævder, at Apple ligger i forhandlinger med superbilproducenten McLaren. Det er blot seneste eksempel på de rygter, som svirrer om Apples hemmelige bil-projekt.

Apple har været i forhandlinger med bilproducenten McLaren Technology Group om et opkøb eller en strategisk investering i selskabet, der udover sine superbiler også er kendt for at eje et Formel 1-team.

Det skriver adskillige internationale medier herunder den britiske finansavis Financial Times, der har været i kontakt med tre kilder, der bekræfter, at Apple og McLaren gennem de seneste måneder har været i forhandlinger.

Ifølge avisen er det endnu uafklaret om forhandlingerne munder ud i et egentligt opkøb, men ifølge avisens kilder har Apple været i overvejelser om enten at foretage et opkøb eller en strategisk investering i den britiske bilproducent. 

Nyheden bringes ligeledes af det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg og af den amerikanske avis New York Times.

Ifølge Bloombergs og New York Times kilder er Apple dog formodentligt blot interesseret i at foretage en strategisk investering i McLaren.

Til gengæld kan både Bloomberg og New York Times melde, at Apple angiveligt forhandler om at opkøbe virksomheden Lit Motors, der har specialiseret sig i at bygge elektriske motorcykler og som er indehaver af flere patenter på selvkørende teknologi, der kan være af interesse for Apple.     

McLaren afviser aktuelle forhandlinger 
Hverken Apple eller McLaren har ønsket at udtale sig til Financial Times, der først bragte historien. Men i en kommentar til New York Times oplyser McLaren, at virksomheden "ikke er i dialog med Apple om nogen former for investering."  

Wayne Bruce der er talsmand for McLaren uddyber overfor New York Times:

"Vi er jævnligt i dialog med forskellige virksomheder, men det er noget der forbliver fortroligt. Vi er ikke i en position, hvor vi kan be- eller afkræfte nogen tidligere dialog," lyder det kryptisk fra McLaren-talsmanden. 

Kan sætte turbo under bil-ambitioner

Apple har ifølge vedholdende rygter gennem de seneste år arbejdet på et bilprojekt, der går under kodenavnet Project Titan.

Gennem de seneste måneder har der dog været rygter om, at Apples bilprojekt har været ramt af problemer. Men et opkøb af en virksomhed som McLaren, der har årtiers erfaring med at bygge lynhurtige superbiler, kan igen sætte turbo under Apples bil-ambitioner.

Læs også: Apples hemmelige bilprojekt ramt af problemer og fyringer

Financial Times vurderer, at McLaren har en værdi på mellem 8,5 og 13 milliarder danske kroner, og det vil i så fald være Apples største opkøb siden den californiske virksomhed opkøbte hovedtelefon-producenten Beats for knap 18 milliarder kroner i 2014.

Til sammenligning havde Apples sidste år havde et driftsresultatet på 80 milliarder dollar. 

Det svarer næsten til bruttonationalproduktet i et mindre europæisk land som Slovakiet. 

Producerer 1500 biler
Sidste år producerede McLaren 1500 biler på verdensplan og havde en samlet omsætning på knap 4 milliarder kroner.

McLaren ejes i dag af den legendariske teamchef for McLarens F1-hold Ron Dennis, investeringsfonden Mumtalaka fra Bahrain og den franske rigmand Mansour Ojjeh, der er tidligere ejer af urproducent Tag Heuer.

Skulle der sidde nogle Computerword-læsere derude, der i øjeblikket er på udkig efter ny bil, så kan vi oplyse, at en McLaren P1 på danske plader koster i omegnen af 23 millioner kroner.

Til gengæld kan den bringe dig fra 0 - 100 på 2,8 sekunder og har en topfart på 350 km/t.
 
Læs også: 
Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia

Apple i gang med stor mystisk milliard-satsning: Hvad er der i gære?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere