Artikel top billede

Oracles cloud-forretning vokset med 77 procent på et år - men er det nok?

Oracles cloud-forretning har god vind i sejlene. Men er en vækst på 77 procent nok til at få ordentligt fat i markedet?

Oracle har pæn vind i sejlene, når det gælder salget af cloud-løsninger, som er et område, som Oracle i de seneste par år har satset stort på.

Selskabet har netop offentligt første resultat for dets 2017-regnskabsår.

Det viser fremgang for kvartalet på hele 77 procent i salget af SaaS- og PaaS-løsninger, som tilsammen udgør Oracles cloudforretning i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere.

SaaS dækker løsninger inden for eksempelvis ERP, analytics, HR, CRM og lignende, mens PaaS dækker løsninger inden for integration, system management, data management, applikations-udvikling og lignende.

Samlet har Oracle på disse to områder landet en omsætning på 798 millioner dollar (5,3 milliarder kroner).

I alt har Oracle omsat for 8,6 milliarder dollar (57,3 milliarder kroner) i kvartalet, hvilket altså betyder, at cloud-området fortsat udgør en meget lille del af den samlede Oracle-forretning.

Oracle har tidligere bedyret, at selskabet sigtede efter vækstmål i omegnen af 75-80 procent om året.

Selskabets koncernchef Mark Hurd siger, at det er 'andet år i træk, at Oracle har 'solgt mere SaaS og PaaS end nogen anden cloudservice-leverandør.'

Selskabets formand og stifter, Larry Ellison, erklærer nu, at der for alvor skal sættes damp under kedlerne, når det gælder salget af cloud-løsningerne.

Det er da også vigtigt, for Oracle kom sent med på vognen, da først cloud-markedet var begyndt at tage fart.

Larry Ellison var nemlig længe skeptisk over for cloud-teknologierne, som han kaldte for 'latterlige' og svære at tjene penge på, hvilket du kan læse mere om her: Kritik: Oracle flakker og vakler når det gælder cloud.

Store ambitioner

Men i de senere år har piben i den grad fået en anden lyd: Oracle skal være verdens største cloud-spiller med noget på hylderne til alle kunder, uanset hvor store de er, lyder ambitionen.

Selskabet har i vanlig stil i de senere år investeret rigtigt mange penge i at opkøbe cloud-baserede selskaber, ligesom det løbende har annonceret et væld af nye produkter.

Det kan du læse mere om her: Larry Ellison: Amazon er "20 år" efter Oracle og meget dyrere - "hvis ikke du er villig til at betale mindre, vil vi slet ikke tage imod din ordre"

Mens cloud-området således vokser pænt, ser det værre ud for Oracles traditionelle licens-baserede forretning. Her er salget af nye licenser faldet med 11 procent til en milliard dollar (6,6 milliarder kroner), mens omsætningen på selskabets licens-baserede on premise-software ligger stabilt.

Omsætningen på hardware er faldet med 12 procent.

Når det gælder Oracles IaaS (Infrastructure as a Service)-forretning, har selskabet svært ved at følge med Microsoft Azure og især Amazon Web Services.

På dette område har Oracle i kvartalet kun omsat for 171 millioner dollar (1,1 milliarder kroner). Til sammenligning omsætter førende Amazon Web Services her for næsten tre milliarder dollar i kvartalet.

Spørgsmålet er, om Oracle trods massive investeringer og teknologisk udvikling er kommet tidsnok med på markedet i en tid, hvor mange andre kan nyde godt at den momemtum, det giver at være blandt de første, der satser på et marked.

Det kan du læse mere om her: Oracles store cloud-satsning: Har selskabet en chance eller er toget kørt?

Læs også:

Larry Ellisons store mål: Skal banke alt og alle på cloud-markedet

Oracle-boss sluger kamel: Nu er cloud altså et hit

Uddistancerer alle andre: Fire cloud-selskaber dominerer hele markedet

Oracle blæser ind i cloud'en med fuld kraft med kæmpe-lancering




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere