Artikel top billede

Forsker bryder pinkode til iPhone med udstyr for blot 700 kroner

FBI sagde, det var umuligt, men en forsker fra Cambridge har fundet en metode til at bryde en iPhones pinkode med hardware-udstyr for godt 700 kroner.

Normalt har man seks forsøg til at låse en iPhone op, før telefonen låser sig selv i selvforsvar mod potentielle kriminelle.

Men en forsker fra University of Cambridges afdeling for computer science har fundet en måde at klone en iPhones hukommelseschip på, så man får et uendeligt antal forsøg på at bryde koden på en låst iPhone og derved åbner for al indhold på iPhonen. 

Det skriver BBC.

Det er en metode, som FBI ellers mente ikke kunne anvendes, da forbundspolitiet i forbindelse med et terrorangreb i San Bernadino i december 2015 ville have åbnet telefonen.

FBI forsøgte dengang at presse Apple til at låse terroristens telefon op ved at programmere en bagdør ind i telefonens software. Men da Apple nægtede, betalte FBI sig angiveligt til at få låst telefonen op hos et privat sikkerhedsselskab.

Nu viser dr. Sergei Skorobogatov fra University of Cambridge hvor nemt det egentlig er at bryde en iPhone 5C's pinkode.

For flere tekniske informationer kan du se videoen, hvor han viser fremgangsmåden med hardware, der samlet set har kostet omkring 700 kroner i elektroniske dele.

Kloner hele systemet

I videoen forklarer Sergei Skorobogatov, hvordan han fandt ud af metoden, hvor den indbyggede hukommelseschip, en nand-chip, kommunikerer med telefonen, så han kan klone chippen.

Derudover fik han modificeret en iPhone, så han let kunne tilføje og fjerne nand-chippen i processen. Herefter forsøger han at låse telefonen op.

Han slukker derefter telefonen og udskifter systemet med en ny klon af iPhone-systemet. Den nye klon har sit antal af forsøg nulstillet, så han igen har seks forsøg. Denne proces kan gentages i det uendelige.

At finde en kode med fire cifre vil tage omkring 40 timer, mens det vil tage flere hundrede timer at finde en kode med seks cifre. Ikke desto mindre kan pinkoden brydes, og med en mere avanceret opstilling er det måske også muligt at gøre det samme med nyere iPhones som en iPhone 6.

Læs også: Apple dømt til at låse massemorders iPhone op: Sådan kan dommen ramme alle iPhone-brugere




IT-JOB

Netcompany A/S

Test Consultant

Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab

IT supporter
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere