Artikel top billede

Derfor stævner staten KMD for fejlslagen it-løsning: "Der skal placeres et ansvar"

Her er forklaringen på, at staten stævner KMD for et trecifret millionbeløb. "Der skal placeres et ansvar," siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Ét Fælles Inddrivelsessystem, eller bare EFI, har været en fiasko, og strømmen til it-systemet klippet for et år siden.

Det har kostet massevis af skattekroner i både udvikling og manglende inddrivelse, og derfor går Skatteministeriet nu rettens vej for at få afgjort, om leverandørerne har et ansvar for de store økonomiske tab.

Helt konkret har skatteminister Karsten Lauritzen (V) afleveret en stævning til KMD på lige knap 700 millioner kroner.

Den historie kan du læse her: Staten stævner KMD for 700 millioner på grund af skandale-system

Men det handler ikke kun om penge, det handler også om ansvar for, at det langvarige og dyre udviklingsforløb af det digitale inddrivelsessystem slog fejl.

Derfor stævner Skatteministeriet altså nu leverandørerne af it-systemet, KMD og Capgemini. Skatteministeriet oplyser, at man i løbet af foråret har forsøgt at indgå et forlig med leverandørerne men altså uden held.

Ansvaret skal placeres

Forud for stævningen ligger også en juridisk undersøgelse foretaget af Kammeradvokaten.

Den vurdering fører nu til, at sagen skal prøves ved domstolene, skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Skats udgangspunkt for sagen er at få en retslig vurdering af om en it-leverandør, der ikke leverer den, ifølge Skat, aftalte vare, må tage sin del af ansvaret, fordi den fejlslagne it-løsning har medført store økonomiske tab for staten, hvis pengepung som bekendt er fyldt med skattekroner.

Læs også: Skatteministeren kræver 700 millioner af KMD: Her er KMD's reaktion

Ud over ekstra 700 millioner i statskassen, forventer Skatteminister Karsten Lauritzen, at der nu kan placeres et leverandøransvar for EFI-sammenbruddet.

"Vi står med et it-system, der aldrig kom til at fungere og en leverandør, der ikke har leveret som lovet. Det ser jeg frem til, at retten kan placere et ansvar for," siger Karsten Lauritzen og tilføjer:

"Vi har lært af den forfejlede it-udvikling med EFI, og det håber jeg så sandelig også, at leverandørerne har. Nu bygger vi inddrivelsen op fra bunden - med it, der virker," siger han.

Læs mere om det nye inddrivelsessystem her: Her er EFI-afløseren: Netcompany skal bygge nyt skattesystem til 100 millioner kroner

Du kan læse KMD's reaktion på stævningen her: Skatteministeren kræver 700 millioner af KMD: Her er KMD's reaktion




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren