Artikel top billede

Samsungs værdi falder med 137 milliarder kroner efter Note 7-skandalen

Det tager hårdt på Samsung, at selskabet må tilbagekalde millioner af Note 7-smartphones, der risikerer at bryde i brand eller eksplodere.

Det gik ellers strygende for Samsung.

Med telefoner som Samsung S7 og S7 Edge skamroste anmeldere telefonerne, og investorer kastede penge efter det sydkoreanske selskab.

Og det så ud til at fortsætte resten af året, efter at Samsungs nyeste smartphone, Note 7, fik rosende ord med på vejen og fik sågar prædikatet "verdens bedste smartphone".

Men det stoppede efter historien om, at telefonen kunne bryde i brand eller eksplodere under opladning.

Det har fået Samsung til at tilbagekalde 2,5 millioner Note 7-telefoner, og det har tilsyneladet skræmt investorerne.

Resultatet er et fald på Samsungs aktieværdi på op imod 6,9 procent - eller hvad der svarer til godt 137 milliarder kroner.

Samtidig kan hele tilbagekaldelsen ende med at koste Samsung mange milliarder kroner i fortabt indtjenelse, hvis forbrugerne fravælger Note 7-telefonen - selv efter at Samsung udsender nye, eksplosionsfrie modeller. 

Over 70 tilfælde

Note 7-telefonen er en 5,9 tommer stor smartphone med en tilhørende stylus-pen. Vi har kort prøvet den nye smartphone, og vi mener stadig, at Note 7 - sans eksplosioner - er en af de bedste Android-telefoner, du kan købe.

I alt er over 70 tilfælde af selvantændte telefoner blevet rapporteret, og der efterforskes i øjeblikket i USA, om en opladende Note 7 kan have været skyld i en udbrændt Jeep.

Visse regeringer og flyselskaber som SAS og Norwegian har forbudt Note 7 at være tændt eller oplade under rejsen. 

Det kan du læse mere om her: Panikken breder sig: Samsung vil have kunder til at slukke for farlig smartphone - og SAS og Norwegian forbyder den

I Danmark nåede telefonen ikke at blive sat til salg, men lanceringen af Note 7 er i stedet rykket frem til midten af oktober.

Hvis du køber dig en Samsung Note 7, kan du finde et S i en blå cirkel på pakken. S'et betyder, at Samsung har tjekket telefonen og forsikrer, at den ikke kan bryde i brand. 

Vil du have en Note 7, efter hele eskapaden med selvantændelige batterier? 

Læs også: Danskerne snydes for (måske) verdens vildeste telefon med Android Nougat




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere