Hvilken energi, medier og politikere lægger i diskussionen om, at underklassen på støtten har ringe moral.
Tænk, hvis samme energi blev lagt i en debat om risikoen for, at vi får en anden og langt, langt større klasse - den ubrugelige klasse.
Hver dag bringes omtale af teknologi, der gør mennesket mindre enestående og mindre nødvendigt:
Kunstig intelligens, som er bedre end læger til at diagnosticere øjensygdomme og kræft. Smådroner, der leverer burritos på universitetscampus. Selvkørende lastbiltog. 3D-printere, der erstatter sko-syersker. Selvstyrende produktionsapparat hos industrigiganterne. Pizza- og burgerproducerende robotter. Sushirestauranter uden tjenere. Blitzhurtige handelsbotter på Wall Street. Kunstig intelligens på advokatkontoret til præcedens-tjek og så videre og så videre.
I udlandet går der heller ikke mange dage mellem artikler om konsekvenser af, at mennesket bliver mindre enestående, mindre nødvendigt.
Der skrives om en jobløs fremtid, om et stigende antal mennesker, der må lade sig nøje med løsansættelser (prækariatet), og om dem, som ender helt ubrugelige og overflødige - til tider navngivet som The Unnecessariat.
Spag debat herhjemme
Herhjemme? Det fremtidsscenarium tages endnu ikke særligt alvorligt, og kommer det endelig på dagsordenen er det oftest ledsaget af besværgelser om, at det skam ikke sker.
Ikke meget har ændret sig siden den dag i 2012, hvor jeg for første gang i mit liv blev hængt ud som maskinstormer - en sjov oplevelse for en, der i næsten fem årtier har hørt påstande om, at jeg er en lalleglad tech-elsker.
Min brøde var, at jeg på min businessblog tillod mig at drage tvivl om, hvorvidt historien ville gentage sig - historien om, at i kølvandet på enhver ny teknologi opstår der altid flere arbejdspladser, end teknologien overflødiggør. Arbejdspladser, vi slet ikke kan forestille os vil opstå.
Jeg fornemmede og fornemmer stadig, at robotter og andre autonome systemer med og uden kunstig intelligens sandsynligvis ville bryde mønstret, som er set efter fremkomsten af ny teknologi fra vævemaskinerne, til bilerne, til computerne.
Debatten var såmænd allerede i gang i USA, ikke mindst hjulpet på vej af bogen "Race Against the Machines", som er forfattet af to fremtrædende forskere ved Massachusetts Institute of Technology ved Boston.
Men debatten sås næsten ikke herhjemme, og bogen kom aldrig på dansk.
I mellemtiden er kommet endnu flere bøger, der udtrykker bekymring. For eksempel "Humans need not apply", Surviving AI", "Rise of the Robot" og den netop udgivne "Homo Deus: A Brief History of Tomorrow".
Også World Economic Forum i Davos havde i februar den jobløse fremtid på dagsordenen.
Færrest besværgelser fra teknologikyndige
Men her, fire år efter maskinstormerstemplet, møder jeg stadig danskere, høj og lav, der belærer mig om, at historien vil gentage sig, og den type mennesker findes såmænd også stadig i USA.
Men så vidt jeg kan observere kommer belæringen sjældent fra teknologikyndige - medmindre deres indkomst kommer fra salg af isenkram, AI, konsulentydelser og dyre seminarer om den fagre fremtid.
Blandt folk, der mest rigidt har sagt "Don't worry, be happy", ses en del økonomiprofessorer samt rige folk, blandt andet fra venturebranchen.
De latterliggør bekymringerne ved at fortælle om andre, der tidligere udtrykte bekymring ... "og se bare, hvordan det gik".
Op mod halvdelen af alle job
Disse folk bagatelliserer tal fra for eksempel McKinsey & Co. og Oxford University, men det er tal, der tyder på, at det denne gang går galt, fordi den teknologiske udvikling nu er nået til så meget mere end blot at kunne erstatte kræfter og talknusning, søgning og sortering.
McKinsey antyder, at "45 procent af alle betalte aktiviteter" kan automatiseres.
Forskere ved Oxford University har vurderet, at inden for 20 år er der risiko for, at 47 procent af alle amerikanske job og 54 procent af jobbene i Europa forsvinder som følge af automatiseringen.
Måske bliver disse forudsigelser noget, som I læsere af denne klumme griner af om 20 år (jeg, gamle menneske, er nok død), lige som vi har moret os over forudsigelser om, hvor få computere verden har brug for, og af, at internettet kun er en døgnflue.
Men vi forsømmer noget ved ikke allerede nu at tænke tankerne til ende, for det kan ske, og så er det for sent til andet end elendige hovsa-løsninger.
Gå linen helt ud - hvad nu, hvis ...
Prøv at gå linen helt ud. Helt derud, hvor der ingen udsigt til job er for måske 30-40 procent af et lands arbejdsduelige mennesker, mens de rige er blevet endnu rigere.
Gå helt derud, hvor I også anerkender, at nej - det er ikke muligt bare at opkvalificere alle til mere krævende job, uanset hvor mange skåltaler besværgelsen fremsættes i.
IQ er som bekendt ikke ligeligt fordelt.
Gå linen helt derud, hvor de 30-40 procent bliver nødt til at sænke deres forbrug så drastisk, at produktionen nødvendigvis falder - efterfulgt af aktiekurserne.
Helt derud, hvor den ene procent, der ejer det allermeste, barrikaderer sig endnu mere end i dag af frygt for en gentagelse af, hvad der skete under den franske revolution.
Helt derud, hvor det barbariske oprør starter, og denne gang ikke blot i den fysiske verden, men også med angreb i den virtuelle verden på sårbar infrastruktur, penge og privatliv.
Også mange af de klogeste vil ende i den ubrugelige klasse.
Udviklingen har længe vist tegn på en stigning i antallet af mennesker, der er overflødige set ud fra et økonomisk synspunkt. Det skyldes ikke mindst især outsourcing (offshoring) til lavtlønslande og automatisering.
Arbejdspladser kan tages tilbage, men...
Lad jer ikke berolige af snakken om, at vi takket være netop teknologiudviklingen nu tager arbejdspladser hjem (reshoring).
Hører I om det, så spørg: "Nøjagtig hvor mange arbejdspladser er insourcet til Danmark det seneste halve år, og hvor mange er outsourcet i samme periode?".
Foreløbig er det meget få arbejdspladser, der er hentet tilbage, også til USA, men den brøkdel får lov til at fylde enormt i medierne.
At fortælle om, at man nu henter (lidt) produktion hjem, er en af de mest effektive PR-satsninger, virksomheder kan gøre i disse tider. Journalister forsømmer desværre at spørge om, hvor mange arbejdspladser der forbliver i lavtlønslande. Der har som bekendt i årevis været outsourcet mange industriopgaver til lande med lavere løn, og det gælder i høj grad også softwareudvikling.
Ifølge konsulenthuset A.T. Kearney har 2015 udløst yderligere stigning i outsourcingen. Det fremgår af en rapport om offshoring/reshoring, som konsulenthuset har udgivet for andet år i træk.
"The 2015 data confirms that offshoring seems only to be gathering steam, while the U.S. reshoring train that so many predicted has yet to leave the station," lyder det fra en af A.T.Kearney-rapportens forfattere.
Rapporten er bestridt fra flere sider, men konsulenthuset fastholder.
Helt nødvendig teknologi for Danmark
Men tag ikke fejl. Denne klumme er ikke en opfordring til at undlade at tage robotter og andre selvstyrende systemer i brug, ej heller en opfordring til at ignorere potentialet i kunstig intelligens og den del af det, der hedder machine learning, altså at teknologien også bliver selvlærende.
En bedre udnyttelse af disse teknologier er den eneste chance, Danmark har for at bevare et sundt samfund.
Vi har blandt andet brug for, at landets mange små og mellemstore virksomheder bliver mindre berøringsangste over for nyere teknologi som for eksempel de såkaldte co-bots - robotter, der arbejder side om side med mennesker, men med de helt forudsigelige rutineopgaver. (Og danske Universal Robots, der nu er solgt til amerikanske Teradyne, er helt i front med disse).
Yderligere automatisering kan fastholde arbejdspladser herhjemme, lette oprettelsen af helt nye, og hente nogle arbejdspladser hjem.
Minister som "Konen med æggene"
Men udviklingen giver ingen grund til at forfalde til "Konen med ægget"-drømme.
For eksempel forstår jeg slet ikke, at erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har præsenteret en målsætning om, at Danmark i 2020 har fået skabt 32 virksomheder med over 1.000 ansatte.
En sådan virksomhed er ikke skabt herhjemme siden 1996.
Ministeren mener imidlertid, at en reduktionen af erhvervlivets byrder og det, der kaldes industrialisering 4.0, gør det muligt.
Begrebet dækker ikke blot brug af de teknologier, som dette indlæg har mest fokus på, men også en sammenkobling mellem disse teknologier, det fysiske produktionsapparat, it-systemer og sensorer med videre på nettet, så menneskets forsinkende og fordyrende rolle som tolk og beslutningstager mellem "siloerne" elimineres.
Produktionen bliver selvstyrende fra ordre til leverance.
Troels Lund Poulsen glemmer dog, at nutidens nye virksomheder typisk får relativt få ansatte, netop fordi så meget arbejde allerede er overtaget af software.
Ministeren synes også at glemme, at de hidtidige erfaringer tyder på, at robotteknologi med videre nok kan mangedoble produktion, men at det sker med samme antal medarbejdere som før.
Og endelig glemmer han, at Danmark står i en særlig situation med alt for få dataloger og ingeniører til at håndtere det nødvendige skifte.
Vi står desuden med et vejr, et sprog og et debatniveau, der ikke er fremmende for interessen blandt eksperter udefra, og selv det hyldede danske familievenlige velfærdssamfund har fået ridser i lakken.
Silicon Valley suger
Jeg talte i sommer i anden anledning om skabelse af nye virksomheder med en af de mennesker, der er allermest engageret i debatten om den jobløse fremtid, nemlig forfatteren Martin Ford.
Hans bog "Rise of the Robots - Technology and the Threat of a Jobless Future" er udkommet på 19 sprog, og den udkommer på dansk den 27. september udgivet af Gyldendal Business i samarbejde med Mandag Morgen.
Martin Ford har både en datalogigrad og en MBA i ryggen samt en årrække som boss for egen softwarevirksomhed i Silicon Valley.
Da jeg spurgte ham om sandsynligheden for, at Danmark i 2020 har fået 32 nye virksomheder med over 1.000 ansatte, blev jeg mødt med tavshed i røret. Så fortalte Martin Ford, at selv nutidens succesrige startup-selskaber i Silicon Valley har relativt få ansatte.
Han kom også ind over en anden vinkel.
"Jeg får selv ofte et spørgsmål om, hvorfor skabelse af nye virksomheder er så koncentreret i Silicon Valley, og det skyldes jo, at vi har en ganske særlig kultur med masser af kloge mennesker, hvilket tiltrækker mange andre. Jeg vil også gætte på, at er der nogle virkelig talentfulde it-folk i Danmark. De vil nok stadig søge mod USA's vestkyst, for det er der, det hele sker, og hvor venturepengene er," lød det i telefonen fra San Francisco.
Mønstret ses. To af de største teknologisuccesser med danske rødder, Zendesk (helpdesk-software) og Unity Technologies (spilplatform), flyttede til San Francisco. Begge har i dag over 1.000 ansatte, men væksten er især sket uden for Danmarks grænser. Tradeshift (e-fakturaer), der også drog til USA's vestkyst, er foreløbig oppe på 500 ansatte.
Men Martin Ford sagde også, at Danmark, takket være vores velfærdssystem, måtte være langt bedre rustet til at klare en fremtid med færre i arbejde, end for eksempel USA.
En grundlæggende indkomst
Han mener, at den eneste vej er at forsyne de overflødige med en slags borgerløn - en såkaldt "Basic Income".
Han henviser til forsøg, der kan tyde på, at hvis folk er sikre på, at de har en grundlæggende indkomst, får de mere overskud til at tænke konstruktivt.
Der ses større tendens til iværksætteri, og der er større vilje til at tage midlertidige job, også de lavtlønnede, fordi folk beholder den grundlæggende indkomst. Ifølge Ford lyder samme budskab efterhånden fra flere økonomer.
Modsat virker, hvis de overflødige mennesker er underlagt konstante bekymringer om økonomien og et offentligt tidskrævende kontrolapparat. Disse mennesker drænes. Nogle bliver apatiske mens andre bliver destruktive - både i relation til sig selv og familien - hvis de stadig har en sådan.
Næste forsøg med Basic Income finder sted her i Skandinavien - i Finland. Det indledes i 2017 og omfatter 2.000 tilfældigt udvalgte modtagere af overførselsindtægter.
Imens skæres der som bekendt i Danmark, og der skrues op for kontrol og stigmatisering.
Det varsler ikke godt, hvis vi vitterlig får en fremtid med et meget stort antal mennesker, som teknologien har gjort overflødig. Det varsler uroligheder.
Men ... jeg vil ikke udelukke, at netop Danmark alligevel får evnet at komme igennem på den anden side som bedre rustet end så mange andre lande. Jeg er bare sortsynet af natur, måske lige som Martin Ford med flere.
Nogle vil måske klandre os for også at ville tjene penge på sortsynet, men her må jeg selv melde hus forbi. Det har der ikke været penge i for mig.
Kina som "Ground Zero"?
Det forholder sig anderledes for Martin Ford, der indledte forfatterkarrien i 2009 med bogen "The Lights in the Tunnel: Automation, Accelerating Technology and the Economy of the Future", men det store gennembrud kom med "Rise of the Robots" fra 2015.
Ford anbefaler, at man ser mod mægtige Kina, hvis man ønsker sig et tidligt indblik i, hvad der kan ske. Det fremgår af et indlæg, han har i New York Times med overskriften "China's Troubling Robot Revolution".
"Kina kan blive Ground Zero for den økonomiske og sociale disruption, som robotterne skaber", hævder han.
Martin Ford henviser til den hurtige robotisering i Kina, som også er muliggjort af en massiv offentlig støtte. Støtten skyldes, at Kina på grund af et stigende lønniveau har tabt store opgaver til andre lande i Østen, der har et lavere lønniveau.
Millioner af kinesiske industriarbejdspladser er allerede væk, kæmpe boligkomplekser i byerne står tomme, højtuddannede er overkvalificerede til deres job eller står helt uden job, og Kinas mere kapitalistiske politik har udhulet det økonomiske sikkerhedsnet, så folk sparer mere op, hvilket går ud over forbruget.
Hvad mon det ender med i verdens næststørste økonomi med verdens største indbyggerantal?
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
