Artikel top billede

Hewlett-Packard Enterprise sætter hele software-divisionen til salg

Hewlett Packard Enterprise er i færd med at sælge hele sin mægtige software-forretning til højestbydende.

Hewlett Packard Enterprise har angiveligt sat hele sin software-forretning til salg.

Ifølge Wall Street Journal forlanger selskabet mellem 50 milliarder og 70 milliarder kroner for divisionen.

Nyhedsbureauet Reuters meddeler, at flere af de store kapitalfonde er interesserede i at købe divisionen, som blandt andet indeholder resterne af softwareselskabet Autonomy, som HP købte i 2011.

Dette køb regnes i dag for at være et af de mest fejslagne, som HP har foretaget, da Autonomy og HP hurtigt blev hvirvlet ind i en sag om regnskabssvindel og fup i meget stort omfang.

HP har blandt andet forlangt 35 milliarder kroner i erstatning fra to tidligere Autonomy-direktører for regnskabsfusk.

Det kan du læse mere om her.

Hewlett Packard blev for 11 måneder siden delt op i to selvstændige selskaber, nemlig HP Inc (pc- og printerforretning) og Hewlett Packard Enterprise (hardware, services og software til erhvervslivet).

Det kan du læse mere om her: HP er nu knækket i to: Kan det redde selskabet efter mere end 10 år med ballade, skandaler og nedtur?

Der har tidligere været rygter fremme om, at kapitalfonde sværmede om hele Hewlett Packard Enterprise som muligt opkøbsemne.

Dengang mente visse kilder dog samtidig, at kapitalfondene var mest interesserede i netop software-forretningen

Efter et frasalg af softwaredivisionen vil Hewlett Packard Enterprise fokusere på servere, netværk, storage samt forskellige erhvervsrettede services.

Et frasalg vil øge selskabets mulighed for at fokusere forretningen efter lang tid med begrænset succes.

Software-divisionen omsatte i fjor for 3,6 milliarder dollar - 24 milliarder kroner. Det er otte procent mindre end året før.

Hewlett Packard Enterprise frasolgte tidligere på året hele sin konsulent- og outsourcingforretning med 100.000 medarbejdere.

Køberen var CSC, der betalte 60 milliarder kroner for hele forretningen.

Det kan du læse mere om her: Endnu en HP-opsplitning på vej - 100.000 konsulenter skal nu arbejde for CSC.

Hewlett Packard Enterprise har tidligere meldt ud, at selskabets plan er at skære dets omkostninger med en milliard dollar i den kommende tid - blandt andet ved at flytte job til andre lande.

Analytikere peger på, at it-virksomhederne generelt er under pres for at strømline drift og skærpe deres strategiske fokus.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis