"Vores forskergruppe har brugt Bluetooth-sensorer til at måle intimitet mellem mennesker - altså hvor tæt mennesker er på hinanden, når de er sammen.
Noget er meget simpelt. Kvinder er tættere på hinanden, end mænd er. Men hvis en overvægtig person møder en med normalvægt, så står de længere fra hinanden, end hvis det er to overvægtige eller to normalvægtige, der mødes.
Vi har også bedt folk vurdere, hvor smukke de selv er.
Og hvis begge parter har samme vurdering af deres eget udseende, så er de fysisk tættere på hinanden, end hvis de vurderer sig selv som mere eller mindre smukke end den anden person.
Vi har målt på mere end 100.000 møder mellem mennesker. Det er en måde at måle social distance, som du aldrig ville kunne gennemføre med et spørgeskema eller ved at observere folk i kantinen."
David Dreyer Lassen, økonom og leder af Københavns Universitets center for Social Data Science.