Artikel top billede

AMD klar med super-chip efter årevis med problemer: Den banker Intels bedste chip, lyder det fra AMD

AMD har længe humpet bagefter Intel. Nu lancerer AMD de første af selskabets super-processorer, der kan hamle op med Intels bedste.

AMD har i mange år været tildelt en sekundær placering på chipmarkedet i forhold til ikke mindst Intel, der har leveret hurtigere og bedre processorer til markedet.

Men Intel er i krise, omstrukturerer, fyrer i tusindvis af medarbejdere og kæmper for at finde en ny kurs ind i fremtidens teknologi-landskab, som ikke ventes at blive domineret af pc'erne - hvor Intel har sin styrke - på samme måde som tidligere.

Kriser koster fokus, ressourcer og momentym, og det er også tilfældet for Intel.

Det er noget, som AMD har fået øje på. Intel-rivalen, der har været langt hurtigere end Intel til at erkende, at den ønskede opblomstring af pc-markedet måske slet ikke kommer efter flere års nedtur, indledte for flere år siden et arbejde, der sigter mod at udfordre Intel.

Selskabet løfter nu sløret for de første af en stribe af super-processorer under navnet Zen.

De første to modeller bliver henholdsvis en otte-kernet chip til pc'er (Summit Ridge) samt en 32-kernet server-chip (Naples) - begge baseret på AMD's Zen-arkitektur.

Summit Ridge vil være klar til produktion i første kvartal til næste år.

Server-chippen Naples vil blive udstyret med SMT-teknologien, som ifølge AMD svarer til Intels Hyper-Threading-teknologi, som Intel har anvendt i mange år.

Begge teknologier gør, at computeren kan udføre flere krævende opgaver parallelt i 'threads' - tråde eller spor - ved at splitte en kerne op i to virtuelle kerner.

Ifølge AMD vil server-chippen Naples kunne håndtere 64 threads per spor med SMT, der står for 'simultaneous multithreading.'

AMD kørte ved præsentationen af de to nye CPU'er en sammenligning af de nye Zen-processorer og Intels nyeste otte-kernede Core i7-chip.

Her fremgik det ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau tydeligt, at Summit Ridge på 3GHz kørte nøjagtigt lige så hurtigt som en Core i7-6900K på 3GHz.

Det er en vigtig demonstration for AMD, da mange hidtil har tvivlet på, at AMD overhovedet ville være i stand til at udvikle en processor, der kunne følge med Intels processorer.
Til demonstrationen løftede AMD også sløret for den nye mikro-arkitektur, der ligger til grund for de nye CPU'er.

Selskabetws CTO, Mark Papermaster, fortæller til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at Zen er fokuseret på performance, throughput og effektivitet.

"Vi er tilbage. Vi leverer den ønskede performance, og vi stopper ikke her. Der er fuld fart på udviklingen af næste generation," siger han.

Læs også:

Vil udnytte Intels krise: Her er ærkerivalen AMD's angrebsplan

Intel dropper Atom-chip: Er Intel ved at trække sig helt ud ad smartphone-markedet?

Sådan er de skruet sammen: Helt tæt på Intels Core i7-4790K og AMD's FX-8370

Gigantiske Intel svømmer i penge - men her er fire tegn på at krisen truer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere