Artikel top billede

Foto: Uber Newsroom

Uber sender de første selvkørende hyrevogne på gaden om få dage

Senere på måneden vil Uber-kunder i en amerikansk storby blive hentet af selvkørende biler. Planen er at overflødiggøre chaufførerne.

Senere på måneden kan de første amerikanske Uber-kunder lade sig samle op af en selvkørende bil. Det sker som et led i et forsøg med selvkørende biler i den amerikanske by Pittsburgh.

Det skriver det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg, der ligeledes beretter, at Uber i Pittsburgh har en flåde af selvkørende Volvo XC90'er-biler til rådighed.

De selvkørende biler er ifølge Bloomberg alle udstyret med dusinvis af sensorer, kameraer, lasere, radaer og GPS'modtagere.

Læs også: Uber-chef: De selvkørende biler kommer, før du tror det

Endnu ikke førerløse

Det amerikanske medie understreger dog, at der i første omgang vil være et menneske placeret i førersædet, der skal overvåge forsøget og hele tiden være klar til at overtage styringen med bilen, hvis det bliver nødvendigt.

Der er således stadigvæk lange udsigter til, at Uber-kunder bliver samlet op i en 100 procent førerløs bil.

Til Bloomberg siger flere eksperter, at drømmen om den totalt førerløse bil stadigvæk ligger år - og måske endda årtier -  ude i fremtiden.

Ubers stifter og administrerende direktør, Travis Kalanick, insisterer dog ifølge Bloomberg på, at Uber har stor kommerciel interesse i en hastigere udvikling på området.

"Vi går kommercielt med det, og for os handler det ikke bare om videnskab," siger han ifølge Bloomberg.

Læs også: Dansk kommune sender denne selvkørende bil på gaden om få måneder - og ja, den vil nok køre galt

Forskningscenter skal overflødiggøre chauffører

Computerworld har tidligere fortalt om Ubers forsøg med selvkørende biler i Pittsburgh, hvor Ubers Advanced Technologies Center også er placeret.

Centeret er et samarbejde mellem Uber og det amerikanske universitet Carnegie Mellon, der ligger i Pittsburgh, og det er Ubers ambition, at de selvkørende biler hurtigst muligt skal kunne overflødiggøre de mere end én million chauffører, der i øjeblikket er aktive på Ubers platform.

I et interview med Computerworld har Nicolai Jørgensen, der er formand for den danske forening for Uber-chauffører, Uber Partner Foreningen Danmark, tidligere sagt, at han ikke frygter Ubers satsning på selvkørende biler.

"Jeg tror, at det bliver endnu et supplerende produkt i rækken af de produkter, som Uber i forvejen tilbyder. Så jeg ser det ikke som en trussel. Især fordi en stor del af Uber-oplevelsen netop er det sociale element, der ligger i samtalen mellem chaufføren og passageren, og det kommer du til at gå glip af i en selvkørende bil," sagde han tidligere på året i et interview med Computerworld

Læs også:
Danske Uber-chauffører frygter slet ikke at blive overflødiggjort af selvkørende biler 

Her er Ubers nye selvkørende "superhelte-bil"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere