Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Efter flere års magtkamp: USA slipper kontrollen med verdens webadresser

USA har efter flere års pres indvilliget i at slippe kontrollen med internettet og herunder navngivningssystemet DNS. Flere amerikanske politikere udtrykker bekymring over udviklingen.

DNS, USA, NSA, EU og så lige Icann.

Det er de vigtigste forkortelser i en ny udvikling med kontrollen af internettets webadresser.

For webadresser som Computerworld.dk har af historiske årsager i flere år været administreret af USA i tæt parløb med internettets styringsorgan, Icann (The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers).

Nu skal kontrollen over webadresser helt og aldeles overdrages til non-profit-organisation Icann.

Det betyder konkret, at blandt andet DNS - Domain Naming System - med navngivning af meningsfyldte webadresser fremfor IP-adresser bestående af en masse tal overdrages til Icann.

Det skriver BBC.

EU bankede i bordet

I over 20 år har USA siddet på magten, når det kom til navngivningen af webadresser ovenpå de noget uforståelige og for menigmand intetsigende IP-adresser.

Senest i 2014 bankede EU-folk i bordet og krævede en mere neutral styring med DNS ovenpå afsløringer af massiv amerikansk overvågning fra landets efterretningstjeneste NSA.

Den sag kan du læse mere om her: EU efter skandale: USA skal afgive kontrollen over internettet

USA har mærket det stigende diplomatiske pres for at slippe tøjlerne med internet-udviklingen, og har nu givet efter.

Fra 1. oktober vil Icann således nøglerne til kongeriget, som en ekspert udtaler til BBC, når organisationen tager den fulde kontrol over DNS fra USA.

Kontrollerer stadig fra USA

Almindelige mennesker vil næppe mærke noget til den nye DNS-administration.

En række republikanske politikere fra USA med den tidligere præsidentkandidat Ted Cruz som medunderskriver har dog udtrykt bekymring over udviklingen.

Bekymringen skyldes, at de amerikanske politikere frygter, at fremmede magter som eksempelvis Kina og Rusland får mere at skulle have sagt, når Icann til efteråret er suverænt i spidsen for nettets navnesystem.

Disse nationer har tidligere bedt FN om at varetage DNS, men det blev altså Icann, som bor i den amerikanske delstat Californien.

Læs også:

Hackere slår til mod internettets ICANN: Snupper brugernes adgangskoder

Microsoft køber pornodomæne til sin Office-pakke




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere