Artikel top billede

Forskere advarer: Nøglesystemet i 100 millioner biler kan nemt hackes

Bilfabrikanterne anvender de samme krypteringsnøgler til de trådløse låsesystemer i millioner af biler, hvilket gør det enkelt for en biltyv at låse dem op.

Bilvirksomheden Volkswagen har været ude i et solidt stormvejr i forbindelse med snyd omkring brændstofforbruget i firmaets biler, men nu truer endnu en regnvejrssky over den tyske mastodont.

De nøgleløse låsesystemer i bilerne kan nemlig hackes forholdsvis enkelt.

En biltyv kan med ganske få hjælpemidler opfange signalet fra den trådløse nøgle, og der anvendes kun ganske få forskellige krypteringsnøgler.

Det er forskere fra universitetet i Birmingham, der sammen med et hold tyske ingeniører har foretaget to forskellige hacker-angreb mod bilindustriens låsemekanismer.

Et mod de trådløse låsesystemer i Volkswagen-gruppens biler, hvor også Audi og Skoda indgår.

Det andet angreb er rettet mod et kryptografisk system kaldet Hitag2, der anvendes hos en lang række bilmærker som Alfa Romeo, Citroen og Ford.

Samlet set handler det om millionvis af biler.

Resultaterne af forskningen fremvises på sikkerhedskonference Usenix, men webstedet Wired har allerede beskrevet projektet.

Problem i mange VW-biler

De to anvendte fremgangsmåder er forskellige, men der anvendes næsten det samme hardware-udstyr, der hverken er dyrt eller svært at få fat i.

I den simpleste form kan man anvende en kort-computer, som eksempelvis Arduino, koblet til en radiomodtager.

Pointen er at fange signalet fra nøgleringen og herefter klone oplysningerne.

"Udgiften til hardware er lille, og designet er enkelt. Du kan faktisk bygge noget, der virker nøjagtig som den originale fjernbetjening," siger sikkerhedsmand Flavio Garcia til Wired.

Af de to angreb betegner forskerne det mod Volkswagen som mest bekymrende.

Der er dog den barriere for biltyven, at vedkommende skal være indenfor en radius af 90 meter for at opfange signalet mellem den trådløse nøgle og bilen.

Kun fire forskellige nøgler i 100 millioner biler

Ved at bruge reverse engineering på en af komponenterne i bilens interne netværk er forskerne kommet frem til krypteringsnøgler, der deles af millioner af biler.

Kombineret med det unikke radiosignal kan den kombination således låse et hav af kørertøjer op.

Det er dog ikke alle bilmodeller, der anvender den delte krypteringsnøgle, det kan varierer fra årgang eller modeltype.

Forskerne har da også valgt at være lidt tilbageholdende med at afsløre de mere intime detaljer om krypteringsnøglen for ikke at friste svage sjæle.

De fortæller dog, at fire af de mest almindelige krypteringsnøgler anvendes i godt 100 millioner VW-biler, der er solgt gennem de seneste 20 år.

Det er kun de nyeste modeller, der er udrustet med unikke krypteringsnøgler, hvilket forhindrer denne type angreb, skriver Wired.

Stopper signalet

Det andet angreb mod Hitag2 er lidt anderledes.

Signalet opfanges på samme måde som mod VW-bilerne, men signalet mellem bilen og den trådløse nøgle er i dette tilfælde beskyttet af en otte-cifret kode, der vælges tilfældigt, hver gang bilen skal låses op.

Tricket består i, at hackerne kan blokere signalet mellem bil og nøgle i en periode. Derved lokkes bilens ejer vil trykke flere gange, hvilket giver hackerne adgang til ciffer-koden.

Svær opdatering

Volkswagen har ikke kommenteret oplysningerne overfor Wired.

Det firma, der fremstiller Hitag2-systemet, siger, at de gentagende gange har anbefalet kunderne at opgradere til en nyere version af chippen, der er mere sikker.

Forskerne peger på vigtigheden af at tænke sikkerheden ind i systemerne fra starten, da det nærmest er umuligt, at kommen gennem en opdateringscyklus til så mange autonome enheder.

Ligeledes konkluderes det, at fabrikanterne skal forbedre teknologien i takt med udviklingen og ikke anvende teknologi, der stammer fra 1990'erne i de nye biler.

Du kan finde forskerrapporten her (pdf).

Det er ikke første gang de nøglefri-løsninger i biler får kritik. Læs også: Er din bil blandt dem? Disse 24 biler sårbare over for hackere

Læs også:
Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Ny bil i 2030? Mercedes-Benz har allerede bygget den ... og den kører på 10 MacBooks




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere