Artikel top billede

(Foto: Rolls Royce)

Selvsejlende kæmpefragtskibe på vej på havene: Skal søsættes inden 2020

Dette fragtskib kan være på vej ud på de store verdenshave inden for de kommende år. Skibet sejler uden besætning og skal blot fjernovervåges fra land. Fordelene er enorme.

Inden for de kommende år vil vi begynde at se besætningsløse og selv-sejlende kæmpefragtskibe på de store verdenshave.

Sådan lyder det fra Rolls Royce, der i et netop offentliggjort white paper beretter om selskabets ambitiøse planer på området.

Rolls Royce - der er mest kendt for at bygge luksusbiler og fly-motorer - er overbevist om, at udviklingen mod de selvsejlende fragtskibe er uafvendelig - ikke mindst i lyset af, at bil-branchen for tiden arbejder på fuldt tryk på at udvikle selvkørende biler.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Ideen med de store fragtskibe er, at de skal sejle og navigere automatisk, men at de skal overvåges og følges af en kaptajn, som befinder sig på land i et kontrol-center, hvor han hele tiden vil kunne overtage styringen af skibet.

Rolls Royce kalder projektet for AAWA (Advanced Autonomus Waterborne Applications Initiative).

Her arbejder og tester forskere, ingeniører, skibs-designere og en række udstyrs-producenter teknologier og løsninger til de selvsejlende kæmpe-fragtskibe.

Hos AAWA er man sikker på, at de første selvsejlende fragtskibe vil være søsat inden 2020.

Fordelene er flere: Uden besætning er der plads til mere last, da der ikke skal afsættes plads på skibet til kahytter, kabys og andre opholds-områder. I stedet kan hele skibet udnyttes til at stable containere.

Uden mandskabs-områder vil skibene desuden blive langt lettere, ligesom selve skibskonstruktionen vil meget enklere, da store dele af et skib i dag er bygget alene til forplejning af mandskabet.

Forenklingen vil dermed føre til mindre vedligeholdelsesbehov, hvilket vil minimere omkostningerne, tidsforbruget og risikoen for nedbrud, hedder det.

Skibene vil samtidig blive billigere at bygge.

Desuden vil rederierne slippe for at skulle håndtere den ret omfattende logistiske håndtering af besætningsmedlemmer, der skal rejse til og fra påmønstrings-steder over alt i verden, ligesom de selvfølgelig vil kunne spare anseelige beløb i løn-omkostninger.

Ifølge Rolls Royce vil skibene desuden være langt sikrere i drift, selv om selskabet i white paperet er opmærksom på, at det kan indebære en risiko at indføre selvsejlende kæmpe-skibe.

Lykkes det for hackere at overtage kontrollen med sådan et skib, kan det eksempelvis udnyttes til at styre skibet ind i andre skibe eller i havneanlæg eller lignende.

Dermed vil skibene kunne anvendes til terror-formål, ligesom hackere vil kunne opkræve ransomware eller lignende for at frigive skibet igen.

AAWA skriver, at disse udfordringer skal adresseres, og at det er nødvendigt at gennemføre tilbundsgående og strukturerede undersøgelser af disse riscisi for at komme videre.

Også den amerikanske flåde arbejder på at udvikle selvsejlende skibe. Flåden har allerede søsat skibet Sea Hunter, som ubemandet kan sejle togter på op til tre måneder.

Se white paperet fra AAWA og Rolls Royce her: Remote and autonomous ships - the next steps

Læs også:

Prominente it-navne er bekymrede: Vil sikre, at intelligente it-systemer og robotter ikke vender sig mod os

Dansk kommune sender denne selvkørende bil på gaden om få måneder - og ja, den vil nok køre galt

Sådan kan du være med til at udvikle på selvkørende bil på vej til Danmark

Se de fede detaljer: Mercedes selvkørende fremtids-superbil er fyldt med it

Volvo: Vi har 100 selvkørende biler på gaden i 2017

Her er udfordringerne med selvkørende robotbiler i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere