Artikel top billede

Efter stort milliardtab: Nu opgiver Uber at erobre det kinesiske marked

Uber er på vej til at opgive det kinesiske marked efter en lang og blodig kamp mod en kinesisk konkurrent.

Uber er i gang med at sælge sit kinesiske datterselskab til den førende samkørselstjeneste i Kina, Didi Chuxing.

Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal.

Konsekvensen af handlen bliver, at Uber helt trækker sig ud af det kinesiske marked mod til gengæld at få en betydelig ejerandel i Didi Chuxing, der efter handlen vurderes til at være 35 milliarder dollar værd. Det svarer til 235 milliarder danske kroner.

Opkøbet vil sætte en stopper for de to selskabers hårde kamp om det kinesiske marked, som Uber gennem længere tid har kæmpet en hård kamp for at vriste ud af hænderne på Didi Chuxing.

Har tabt milliarder i Kina

Ifølge det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg har Uber tabt mere end to milliarder dollar, knap 13 millarder danske kroner, på sit kinesiske eventyr.

Dermed står det kinesiske marked ifølge Bloomberg i kontrast  til de vestlige markeder, hvor Uber angiveligt langt om længe er begyndt at tjene penge.

Derfor har flere af Ubers investorer angiveligt også gennem længere tid presset på for, at virksomheden skal opgive den tabsgivende forretning i Kina.

Bloomberg er kommet i besiddelse af et internt blogindlæg, som Ubers stifter og administrerende direktør, Travis Kalanick, har skrevet til virksomhedens medarbejdere.

Her skriver han, at både Uber og Didi Chuxing stadigvæk taber penge på det kinesiske marked, selv om begge virksomheder gennem de seneste år har investeret milliarder af dollar i markedet.

"Vi bliver nødt til at levere overskud, hvis vi ønsker at skabe en levedygtig forretning i Kina, der på bedste vis tjener de kinesiske kunders, chaufførers og byers interesser," lyder hans begrundelse for handlen.

Netop blevet lovligt

Handlen kommer blot en uge efter, at den kinesiske regering har vedtaget en lov, der slår fast at kørselstjenester som Uber og Didi Chuxing er fuldt lovlige i Kina.

Ifølge Wall Street Journal vil Uber nu blive den største enkeltstående investor i Didi Chuxing. Herudover er Apple samt de kinesiske internetgiganter Alibaba og Tencent også store investorer i Didi Chuxing.

Læs også:
Store samkørsels-tjenester fusionerer: Vil forsøge at ramme Uber i hele Europa 

Ekspert i deleøkonomi om Uber-dom: Det er super ærgerligt for Danmark

Undrer du dig over Ubers gigantiske værdi? Her er syv centrale spørgsmål




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel