Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft på vej med fyresedler til næsten 3.000 medarbejdere

Microsoft vil afskedige næsten 3.000 ansatte inden næste sommer

Microsoft vil inden for det næste års tid afskedige 2.850 medarbejdere i en stor fyringsrunde, som vil blive effektueret inden midten af 2017.

Fyringsrunden vil komme i kølvandet på de øvrige fyringsrunder i Microsoft, der for et par måneder siden varslede afskedigelse af yderligere 1.850 ansatte i selskabet smartphone-forretning.

Det kan du læse mere om her: Efter katastrofale salgstal: Ny stor fyringsrunde i Microsoft.

Også denne nye fyringsrunde vil primært ramme Microsofts stærkt skrantende telefon-hardware-forretning.

Det sker som direkte konsekvens af, at Microsofts markedsandel på smartphone-området trods flere års bestræbelser på at komme med fortsat er meget lille - under én procent.

Microsoft har tidligere gennemført meget store kapacitetstilpasninger i smartphone-forretningen efter det store opkøb af Nokia i 2013.

For et år siden afskedigede selskabet således 7.800 medarbejdere.

Det skete samtidig med, at der blev gennemført en meget stor afskrivning på 51 milliarder kroner på Nokia-divisionen, som Microsoft ellers betalte 40 milliarder kroner for.

Du kan læse mere om denne store fyringsrunde her: Microsoft fyrer 7.800 mand i sin mobil-division efter Nokia-fiasko - helt ny smartphone-strategi på trapperne

Opkøbet af Nokia var i øvrigt den sidste store beslutning, som daværende Microsoft-topchef Steve Ballmer stod i spidsen for.

Hans afløser, Satya Nadella, har imidlertid været ret konsekvent med at afskrive og neddrosle mobil-hardware-forretningen, der i efterhånden en del kvartaler har været præget af tilbagegang og nedtur.

Analysehuset Gartner meldte for få måneder siden ganske, at det ikke længere tror på smartphone-projekt, der har en markedsandel på blot 0,7 procent med et kvartalsmæssigt salg på blot et par millioner telefoner.

Til sammenligning har Android en markedsandel på 84,1 procent, mens Apples iOS sidder på 14,8 procent af markedet.

Det kan du læse mere om her: Microsofts smartphone-salg i katastrofalt dyk: Ekspert tror ikke længere på projektet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren