Microsofts Surface Pro 3 har efterhånder et par år på bagen, men er stadig en uhyre populær maskine.
Vi gav den også topkarakter i vores test tilbage i 2014.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen for Microsoft og den populære hybridmaskine.
Et betydeligt antal Surface Pro 3-brugere har i de seneste måneder brokket sig over, at batteritiden på maskinen pludselig er skrumpet ind til blot en til to timer.
Microsoft erkender problemet
En af Microsofts egne online-moderatorer, Greg, har nu via online-supporten bekræftet, at Microsoft erkender, at der er et problem.
Microsoft-medarbejderen skriver:
"Hej allesammen,
Vi er opmærksomme på, at nogle kunder rapporterer om et scenarie med deres Surface Pro 3 batterier, hvor systemet melder om lavere batteritid end ventet. Vi har isoleret dette til et begrænset antal kunder, der oplever problemet.
Baseret på vores undersøgelser kan vi bekræfte, at det ikke er et problem med battericellerne, og vi mener, at det er noget, der kan adresseres via software.
Vi arbejder på detaljerne om, hvordan vi leverer det. Tak for alle jeres detaljer, I har delt her.
Greg"
Kan normalt klare syv til otte timer
Selv om det altså nu ligger fast, at der er et problem med Surface Pro 3, vil mange brugere nok være glade for at høre, at det tilsyneladende ikke er hardwaren, den er gal med - for garantien er udløbet på en stor del af maskinerne.
I stedet vil en softwareopdatering forhåbentlig kunne løse batteri-problemerne.
Læs også: Kort før lukketid: Så mange har endnu ikke hentet gratis Windows 10
Det er i øvrigt langt fra første gang, at batteridræn på populær elektronik viser sig at kunne løses med en softwareopdatering.
Ofte er problemerne såmænd også skabt via en ny - og ikke helt gennemtestet - softwareopdatering. Læs mere om den problemstilling her.
Da Computerworld testede Surface Pro 3 i 2014, kunne vi berette, at maskinen lå på omkring syv til otte timer i reel batteritid, så der er altså potentiale for forbedring for de brugere, der i øjeblikket oplever langt kortere batteritider på Surface Pro 3.
Læs også:
Kort før lukketid: Så mange har endnu ikke hentet gratis Windows 10