Microsoft betaler stor erstatning til utilfreds bruger for automatisk opgradering til Windows 10

Microsoft betaler 10.000 dollar til en virksomhedsejer, fordi kvindens computer er blevet opgraderet til Windows 10 uden hendes accept.

Artikel top billede

Microsofts påtrængende og til tider aggressive korstog for at omvende Windows 7- og Windows 8-brugere til Windows 10 er begyndt at give bagslag.

Godt nok har over 300 millioner computere et år efter lanceringen af Windows 10 nu den nyeste version af Windows, men det er ikke alle med Windows 10 på sin computer, der virkelig ønsker systemet.

I Californien har ejeren af et mindre rejsebureau sagsøgt Microsoft for 10.000 dollar - 63.000 kroner - for "kompensation for tabt fortjeneste og prisen for en ny computer", da hendes computer pludselig en morgen havde Windows 10.

"Jeg havde aldrig hørt om Windows 10, og jeg var aldrig blevet spurgt, om jeg ønskede at opdatere," forklarede sagsøger, Teri Goldstein, til Seattle Times.

Opdateringen havde gjort hendes primære arbejdscomputer langsom med konstante nedbrud og ifølge hende selv ubrugelig.

Træt af hele tiden at blive anmodet om at opdatere til Windows 10? Snart stopper Microsoft med at plage dig

Microsoft afslutter sagen
Microsoft nægter at have gjort noget som helst forkert i sagen, men har afsluttet sagen og accepteret Teri Goldsteins krav om kompensation alene for at undgå yderligere sagsomkostninger.

Sagen med Teri Goldstein begyndte før Microsoft skruede op for den aggressive udrulning af Windows 10.

Tidligere i år ændrede Microsoft Windows 10-opdateringen fra valgfrit til at være en automatisk anbefaling, som du selv skal slå fra i Windows Update.

Danskerne helt vilde med Windows 10: Så meget fylder Windows 10 i Danmark i forhold til resten af verden

Samtidig ændrede Microsoft også i en af opdateringsmenuerne i Windows 7 og Windows 8, så hvis du trykker på krydset i hjørnet for at lukke menuen indledes opgraderingen.

Det kan du læse mere om her: [url=Microsoft forsøger at tvinge de sidste over på Windows 10: Luk din browser og du accepterer download.

Det er uvist, om der er flere sager på vej mod Microsoft. Over 300 millioner computere verden over har i dag Windows 10 på harddisken, og målet for Microsoft er at ramme en milliard Windows 10-computere i 2018.

Læs også: Windows 7-brugere raser: Microsoft er begyndt at opgradere os automatisk til Windows 10

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S