Artikel top billede

Apple indgår forlig i stor kartelsag: Kunderne får 2,6 milliarder kroner tilbage

Apple har efter fem års juridisk tovtrækkeri tabt en stor kartelsag om salget af e-bøger. Nu skal kunderne have milliarder af kroner retur.

Apple har sammen med fem af USA's største forlag angiveligt fikset priserne på e-bøger, så e-bogskunder i flere år har betalt for meget for at kunne downloade bøgerne.

Den prispolitik har siden medført et massesøgsmål mod Apple og de fem forlag. 

I massesøgsmålet har Apple nu indgået et forlig, der betyder, at Apple samlet tilbagebetaler e-bogskunderne op mod det dobbelte af deres tab.

Det betyder, at kunderne i massesøgsmålet vil modtage en tilbagebetaling på godt 10 kroner for bog, som de har købt. Hvis bogen har været på New York Times bestseller-liste, kan de se frem til en tilbagebetaling på godt 45 kroner per bog.

Apple skal i forliget samlet betale kunderne 2,6 milliarder kroner tilbage, mens it-selskabet også kommer til at dække sagsomkostningerne på 328 millioner kroner.

Det skriver Cnet.

Sådan blev det til en sag

Sagen begyndte at rulle tilbage i 2011, da to personer anklagede Apple for at fikse priserne i et kartel bestående af fem forlag, som tæller Hachette Book Group, HarperCollins Publishers, Holtzbrinck Publishers, Penguin Group og Simon & Schuster.

Siden rykkede det amerikanske Justitsministerium og flere statsadvokater ind i sagen, som er blevet ført at advokatfirmaet Hagens Berman.

Advokaterne anklagede Apple og de fem forlag for at holde konkurrenter ude af markedet, så de derefter selv kunne sætte priserne på e-bøger nogle få dollar højere end de forventelige markedspriser.

Apple har tabt sagen ved en lokaldomstol i 2013 og herefter igen i appelretten i 2015. Senest blev it-selskabets ønsker om at få sagen afprøvet ved USA's højesteret afvist i marts, hvilket banede vejen for forliget.

De fem forlag indgik forlig, før sagen blev afprøvet ved de retslige instanser, skriver Cnet.

It-mediet oplyser desuden, at kunder som har købt e-bøger hos Amazon, Barnes & Noble, Kobo og Apple mellem den 1. april 2010 og 21. maj 2012 kan få indsat tilbagebetalingen direkte på deres konti eller få tilsendt en check med posten.

Læs også:
Google vinder højtprofileret retssag mod forfattere efter 11 års kamp




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere