Artikel top billede

Sådan står det til i det offentlige: 50 procent af de ansatte har oplevet sikkerhedsproblemer

Offentligt ansatte oplever masser af sikkerhedsproblemer i hverdagen, også en del, der er skabt internt. Vidensniveauet om it-sikkerheden er dog ganske udmærket.

Der er pres på it-sikkerheden ikke mindst i den offentlige sektor, hvor en ny analyse kan berette, at halvdelen af de ansatte inden for de seneste 12 måneder har oplevet en eller flere interne hændelser, der kompromitterer informationssikkerheden på deres arbejdsplads.

Det handler om alt fra deling af passwords blandt medarbejdere til ransomware eller phising-forsøg.

Det er KMD Analyse, som har spurgt 1.002 ansatte fra stat, regioner og kommuner.

Det gælder for alle deltagere i undersøgelsen, at de som en del af deres arbejde tilgår eller registrerer oplysninger om borgere i it-systemer.

De hyppigste eksempler på interne hændelser er deling af brugernavn og password mellem medarbejdere, hvilket 24 procent af de adspurgte angiver at have oplevet.

Ligeledes oplyser 21 procent af de adspurgte, at de har adgang til fortrolige oplysninger, som de ikke har brug for i deres arbejde.

Lidt mere bemærkelsesværdigt er det, at otte oplyser, at de kender til en kollega, som har slået fortrolige forretningsdata op af nysgerrighed.

"Selv om der er talt og skrevet meget om it-sikkerhed i det offentlige, kan vi konstatere, at vi stadig har et stykke igen. Når knap hver fjerde deler passwords med kollegaer, og man kan opleve, at kollegaer slår fortrolige oplysninger op af ren nysgerrighed, er vi altså ikke i mål endnu, siger Lars Neupart, sikkerhedsdirektør i KMD og medlem af regeringens virksomhedsråd for it-sikkerhed.

Phishing og ransomware er dagligdag

Samtidig oplever mange ansatte også, at der udefra forsøges at få adgang til fortrolige data.

Hver fjerde offentligt ansatte har oplevet phishing via e-mail, og 14 procent har oplevet at få ransomware via mail.

En ud af ti af de ansatte angiver, at de har kendskab til succesfulde angreb af forskellig karakter på deres arbejdsplads, såsom blokering af data via ransomware, blokering af hjemmesider via DDoS-angreb eller lækket data via hacking.

Ved ganske meget om sikkerhed

De ansatte har dog ganske udmærket styr på sikkerhedsprocedurer på arbejdspladsen.

76 procent af de offentlige ansatte ved således, hvem de skal kontakte ved sikkerhedsbrud og 70 procent oplyser, at de er vidende om, at der er en skriftlig sikkerhedspolitik.

I teorien burde tallene naturligvis være på 100 procent, men det er nok kun i teorien, at den virkelighed eksisterer. På trods af de udemærkede tal, så er der naturligvis plads til forbedring.

Knap så overbevisende er tallene, når det gælder øvelser i forbindelse med it-sikkerhed, der viser, at kun meget få medarbejdere kender til sådanne og endnu færre har deltaget aktivt.

Men lignende beskrivelser finder man nok i langt hovedparten af de danske virksomheder.

Kigger man på den anden side af medarbejderskrivebordet kan it-afdelingerne fortælle, at otte ud af ti anvender brugerrettighedsstyring og logning.

Du kan hente rapporten på KMD's websted for analyser.

Læs også:
Stigning på 280 procent: Prisdump på DDoS-angreb betyder flere og voldsommere angreb

Eugene Kaspersky: Vi kommer til at leve med it-kriminalitet i de næste 20 år - men så er det slut

Bare kom i gang: Enorme muligheder for nyetablerede danske it-sikkerhedsfirmaer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere