Artikel top billede

4G-sendemast hos TDC. Foto: Uffe Weng. (Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

Vild dansk netværks-test: TDC opnår hastighed på 1 Gbps på mobilnettet

Opsigtsvækkende test hos TDC: Med en realiseret data-hastighed på hele 1 Gbps mener TDC at være godt på vej mod fremtidens 5G-mobilnetværk.

1 Gbps på mobilnettet.

Så høj en hastighed har Danmarks største teleselskab, TDC, opnået i en ny test.

Den seneste opgørelse over situationen på de nordiske LTE-netværk fra OpenSignal viste, at Danmark i øjeblikket skiller sig ud med LTE-hastigheder på 24,5 Mbps.

"De hurtigste forbindelser i den nordiske region blev målt hos den danske operatør TDC med gennemsnitlige downloadhastigheder på 30,6 Mbps," skrev OpenSignal.

Nu lægger TDC an til endnu et boost af hastighederne, da selskabet kan meddele, at det nu har har haft succes med at sende data med en hastighed på 1 Gbps - vel at mærke ikke på det LTE-netværk, som danskerne i dag har adgang til.

"Med hastigheden 1 Gigabit per sekund i mobilnettet har vi i TDC Group taget et kæmpe skridt mod næste generations mobilnet, 5G. Vi er blandt de første i verden til at gøre dette, og vi kan være stolte af, at Danmark endnu engang har taget førertrøjen i teknologi på mobilområdet," udtaler koncerndirektør i TDC Operations, Peter Trier Schleidt, i en pressemeddelelse fra selskabet.

Læs også: Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

TDC forklarer, at hastigheden på 1 Gbps per sekund er opnået "ved brug af tre samtidige frekvensbånd kombineret med en ny effektiv udnyttelse af radiosignalerne (256QAM) og anvendelse af flere samtidige antenner (4x4MIMO)."

Stadig lang vej endnu

TDC Group forventer, at teknologien bliver tilgængelig i løbet af 2017, og at producenterne af smartphones, tablets og andre enheder i løbet af 2017 vil komme på markedet med enheder, der kan håndtere de høje hastigheder.

"Hastigheden i nettet i denne test er over dobbelt så høj som det, selv de mest moderne mobiltelefoner og tablets kan trække i dag. Kunderne har ikke brug for denne avancerede teknologi i dag, men vi vil være klar, så snart resten af industrien rykker," lyder det fra TDC.

Læs også: Bølge af nye smartphones med heftige data-hastigheder på vej

Der er for alvor kommet fut i det mobile bredbånd her i Danmark, hvor stigningen i den samlede mobile datatrafik var på hele 85 procent fra første halvår 2014 til første halvår 2015.

Det viste den seneste opgørelse fra Energistyrelsen.

Dermed endte den mobile datatrafik på lidt under 90.000 TB i første halvår 2015. For fem år siden var den samlede mobile datatrafik i Danmark på blot 6.000 TB.

Ifølge Energistyrelsen var det i første halvår 2015 46 procent af den samlede mobile datatrafik i Danmark, der kom fra LTE-nettet, mens 54 procent blev leveret af de øvrige mobilnet.

I OpenSignals opgørelse over LTE-netværkene i Norden blev Danmark rost for at have de højeste hastigheder via TDC's net.

Til gengæld var LTE-dækningen knap så god i Danmark som i de andre lande.

I øvrigt er det altid værd at huske på, at der er et pænt stykke fra de test-resultater, man kan opnå i et lukket miljø, og så de hastigheder, der kan leveres over de almindelige, kommercielle netværk, hvor mange brugere på samme sendemast eksempelvis kan have stor betydning.

Læs også:

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Bølge af nye smartphones med heftige data-hastigheder på vej

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Super smart WiFi-teknologi har været længe undervejs - men nu sker der noget med Hotspot 2.0




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere