Artikel top billede

Sådan sletter du alle dine spor: Tastatur med indbygget kryptering og Tor-browser

Et nyt tastatur med to at Edward Snowdens favoritprogrammer indbygget i plastikkassen lover dig total anonymitet og sikker surfen ligegyldig hvilken computer, du sætter dig foran.

Hvem har brug for antivirus, firewall eller krypteringsprogrammer, når man kan bygge hele cyber-forsvaret ind i tastaturet?

Det spørgsmål forsøger virksomheden Preevio at besvare i form af et produkt med navnet Silentkeys

Ved at bygge software-teknologi ind under tasterne lover producenten nemlig, at du kan surfe helt anonymt og sikkert.

I praksis er tastaturet blandt andet forsynet med en browser baseret på Tor og et styresystem baseret på Tails med navnet Satya.

Tails er et Linux-baseret operativsystem, der fokuserer på personbeskyttelse og anonymitet ved at sørge for, at brugeren ikke efterlader sig nogen form for digitale spor på computeren eller altså tastaturet i dette tilfælde.

Systemet er blevet kaldt "verdens sikreste" operativsystem, selv om der også har været stemmer fremme om, at NSA også har haft snablen inde i programmet.

Læs den historie her: Verdens sikreste styresystem er måske slet ikke så sikkert

Begge programmer er anbefalet af selveste super-whistlebloweren Edward Snowden, der selv har benyttet dem til at holde en meget lav profil på nettet.

Læs også: Fem gode råd: Sådan bliver du anonym på nettet

To funktioner i et tastatur

Når du kobler Silentkeys til din USB-port fungerer det i første omgang som et helt traditionelt tastatur, med ved et klik på en tast, kan du kalde to forskellige alternativer til øget sikkerhed frem.

Du kan enten vælge at køre en browser baseret på Tor i et virtuelt miljø, hvilket lukker din maskine af fra omverdenen.

Det andet alternativ er at starte computeren med operativsystemet Satya (Tails), der kører hvert enkelt program i en separat virtuel maskine.

Programmet afvikles direkte fra computerens hukommelse, og alt nulstilles derfor, når du genstarter.

Systemet skulle angiveligt også blokere reklamer, virus og beskytte mod identitetstyveri og meget andet.

Ligeledes kan du kryptere din kommunikation direkte fra tastaturet.

Systemkravene for at kunne anvende løsningen er to gigabyte ram og en processor på i 1,5GHz. Det fungerer med OS X, alle Windows-versioner fra XP og frem samt med Linux-distributionerne.

Den nødvendige kapital er næsten samlet ind på Kickstarter, og prisen på det endelige produkt ender i den lidt pebrede ende på 250 dollar, svarende til små 1.700 kroner.

I demo-videoen herunder kan du se hvilke sikkerhedsmuligheder, der er indbygget.

Læs også:
Verdens sikreste styresystem er måske slet ikke så sikkert

Lyn-guide: Her er de ti bedste og nemmeste Linux-distributioner

Pornbots, NSA og whistleblowers: Tag med Computerworld til krypto-konference

Fem gode råd: Sådan bliver du anonym på nettet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere