Artikel top billede

Her er verdens største tech-firmaer lige nu (Nokia og Ericsson fortsat blandt de allerstørste)

Apple er (stadig) verdens største tech-selskab - og verdens ottende største selskab overhovedet, viser ny opgørelse. Måske lidt overraskende er Nokia og Ericsson fortsat blandt de 25 største tech-firmaer i verden.

Apple har i den seneste tid været ramt af en for selskabet sjælden nedtur efter mange års enorm fremgang.

Nedturen skyldes ikke mindst, at salget af iPhone har været ret lunken på det meget store kinesiske marked.

Det kan du læse mere om her: Nedtur for Apple: Salg af iPhone falder for første gang siden 2007

Stadig størst

Trods nedturen er Apple imidlertid fortsat verdens største tech-firma.

Det fremgår af Forbes nye oversigt over verdens 200 største selskaber.

Faktisk slår Apple alle øvrige tech-selskaber på alle de fire parametre, som Forbes måler på: Omsætning, indtjening, aktiver og markedsværdi.

I undersøgelsen vægtes disse fire parametere lige højt.

Apple havde således den højeste omsætning af alle tech-firmaer i det seneste år, hvor selskabet omsatte for 233 milliarder dollar.

Apple slog for halvandet år siden i alle tiders rekord som det selskab, der nogensinde i verdenshistorien har tjent flest penge på et kvartal.

Det kan du læse mere om her: Apple slår alle rekorder: Aldrig nogensinde har et firma tjent så mange penge på et enkelt kvartal.

Ifølge Forbes har Apple for tiden en markedsværdi på 586 milliarder dollar.

Tallene gør i øvrigt Apple til det ottende-største selskab i verden lige nu.

Størst af alle virksomheder i hele verden er den kinesiske Industrial and Commercial Bank of China fulgt af China Construction Bank, The Agricultural Bank of China samt superinvestoren Warren Buffets Berkshire Hathaway, der altså er verdens fjerdestørste selskab.

Forbes liste viser også, at USA er rigtig godt med, når det handler om at producere tech-giganter: 14 af verdens 25 største tech-selskaber er nemlig amerikanske - herunder syv af de 10 største.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at både Ericsson og Nokia er med på listen over de 25 største tech-selskaber i verden.

Dette skyldes, at Forbes kigger på samtlige fire parametre, hvor de to netværks-operatører står stærkt, når det gælder aktiver.

De 25 største tech-selskaber i verden lige nu er:

1: Apple (8. størst i verden)

2: Samsung Electronics (18.-størst i verden).

3: Microsoft (23.-størst i verden).

4: Alphabet (27.-størst i verden).

5: IBM (41.-størst i verden).

6: Intel (60.-størst i verden).

7: Cisco Systems (63.-størst i verden).

8: Oracle (82.-størst i verden).

9: Hon Hai Precision - ejer blandt andet Foxconn (117.-størst i verden).

10: Taiwan Semiconductor (137.-størst i verden).

11: Hewlett-Packard Enterprise (166.-størst i verden).

12: Qualcomm (169.-størst i verden).

13: Alibaba Group (174.-størst i verden).

14: SAP (179.-størst i verden).

15: Facebook (188.-størst i verden).

16: Tencent Holding (201.-størst i verden).

17: EMC (231.-størst i verden).

18: Amazon (237.-størst i verden).

19: HP Inc (276.-størst i verden).

20: Ericcson (303.-størst i verden).

21: Baidu (349.-størst i verden).

22: Nokia (360.-størst i verden).

23: SK Hynix (377.-størst i verden).

24: Tata Consultancy Services (385.-størst i verden).

25: Texas Instruments (394.-størst i verden).

Læs også:

Ingen kan slå Apple: Sætter ny rekord som mest værdifulde selskab

Analyse: Google tager førertrøjen, Apple satser på det sikre, og Microsoft er hægtet af

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren