Artikel top billede

Foto: Uffe Weng. (Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Ny undersøgelse dokumenterer, hvordan de danske LTE/4G-netværk klarer sig sammenlignet med netværkene i de andre nordiske lande.

Høj hastighed og lav latency.

Det er situationen, når man sammenligner de danske mobilbrugeres 4G/LTE-forbindelser med situationen i Sverige, Norge og Finland.

Til gengæld halter Danmark bagefter de tre andre lande, når det kommer til dækningen - altså hvor ofte de danske mobilbrugere rent faktisk kan fange et LTE-signal.

Det er konklusionen i en ny opgørelse fra engelske OpenSignal, der løbende tracker LTE-situationen i en lang række lande.

Det sker med udgangspunkt i data fra OpenSignal-appen, som flere hundrede tusinde mobilbrugere har installeret.

Datagrundlaget bag den nye, nordiske LTE-undersøgelse er over 34 millioner test på 22.310 brugeres mobiltelefoner fra 1. januar til 31. marts.

Her er dommen

OpenSignal skriver med udgangspunkt i de indsamlede data:

"Mens de gennemsnitlige 4G-hastigheder i regionen var over de globale gennemsnit, skiller Danmark sig ud i gruppen med LTE-hastigheder på 24,5 Mbps."

"De hurtigste forbindelser i den nordiske region blev målt hos den danske operatør TDC med gennemsnitlige downloadhastigheder på 30,6 Mbps."

Læs også: LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

Samtidig lyder det dog også om LTE-dækningen i Danmark:

"Nordiske abonnenter mangler bestemt ikke 4G-signal. Vores målinger af LTE-dækning i Finland, Norge og Sverige lå alle på over 80 procent, mens Danmark var over 72 procent."

OpenSignal hæfter sig desuden ved, at den nordiske region var først med de kommercielle LTE-netværk og stadig fører an i en global sammenhæng.

3G og 4G sender Danmark til tops

Det gælder ikke mindst Danmark, selvom vi altså halter lidt bagefter nabolandene, når det kommer til LTE-dækningen rundt omkring i landet.

"Med gennemsnitlige LTE-downloadhastigheder på 24,5 Mbps, var Danmark ikke bare pænt foran de andre i Norden, men har også nogle af de hurtigste LTE-hastigheder i verden."

"Med disse 4G-hastigheder, koblet med Danmarks høje performance på 3G-services, er Danmark pænt foran sine naboer i de overordnede hastigheder."

"Den typiske danske abonnent har gennemsnitlige downloadhastigheder på 17,4 Mbps hastigheder på tværs af 3G og 4G-netværk."

Til sammenligningen kan Norge på andenpladsen klare en overordnet 3G- og 4G-hastighed på 14,4 Mbps, mens Sverige ligger på 12,6 Mbps og Finland på 10,8 Mbps.

Ser man kun på 4G-nettet, ligger Danmarks 24,5 Mbps også ganske langt over nummer to, Norge, der kan klare 16,3 Mbps i gennemsnitlig downloadhastighed på 4G-nettet.

Læs også:

LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

Bølge af nye smartphones med heftige data-hastigheder på vej




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren