Artikel top billede

(Foto: Foto: StoreDot)

Forskerne ved ikke helt hvorfor: Ny batteri-teknologi kan genoplades 200.000 gange

Et nyt batteri, der kan genoplades mindst 200.000 gange, blev opdaget under et eksperiment. Teknologien kan forlænge dit mobilbatteris levetid hundredevis af gange.

Et batteri, der holder længere end din telefon og ikke omvendt, kunne være en ganske herlig oplevelse.

Og nu ser det ud til, at der sker noget med batteriudviklingen.

Batterierne, der anvendes i mobiltelefoner og computere, kan klare at blive genopladt nogen tusinde gange, før de efterhånden begynder at blive dårligere og dårligere til at holde på strømmen.

Den mest almindelige batteritype, der anvendes i dag, er baseret på grundstoffet lithium, der har det problem, at lithium nedbrydes over tid.

Men nu har forskere på University of California i Irvine (UCI) nærmest ved et tilfælde skabt et batteri, som kan genoplades mindst 200.000 gange, hvilket er flere hunderede gange så meget som et almindeligt lithiumbatteri.

Det skriver Popular Science

Bruger tynde guld-tråde

Den nye batteritype opstod under et eksperiment. 

I arbejdet forsøgte forskerne at anvende nano-tråde af guld i en Plexiglas-lignende gel. Disse tråde er ultra-tynde, faktisk mange gange tyndere end et menneskehår.

Men det var, da batteriet skulle testes, at der skete noget uventet.

"Vi begyndte at oplade og aflade batterierne, og her opdagede vi, at batterierne ikke ville dø," fortæller Reginald Penner, der er chef for UCI's kemiafdeling til Popular Science.

Han fortæller også, at forskerne faktisk ikke helt ved hvorfor.

Men efter 200.000 genopladninger viser batteriet ikke tegn på en reduceret ydeevne, hvilket forskerne naturligvis vil søge efter en forklaring på nu.

Foreløbig er teknologien på eksperimentstadiet, og den er langt fra egnet til egentlige test endnu.

Forskerne skal nu se på hvad, der sker, hvorfor og om det er muligt at anvende et billigere materiale end guld, eksempelvis nikkel.

Du kan læse mere om projektet på UCI's webside.

Du kan se UCI-forsker Mya Le Thai fortælle om eksperimentet videoen herunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel