Artikel top billede

Sådan kan du køre Windows 10 fra skyen på Raspberry PI 3-hardware

En lille boks med Raspberry PI-hardware og Citrix-teknologi gør det muligt at køre Windows 10 fra skyen. Læs her, hvad du skal betale for minicomputeren.

It-selskabet Citrix har på sin Synergy-konference i den amerikanske by Las Vegas løftet sløret for, hvordan mini-computeren Raspberry PI 3 kan bruges som en tynd klient til at køre Windows 10 på.

Det er gjort i samarbejde med hardware- og monitorselskabet ViewSonic, som har pakket PI-hardwaren ned i en boks på størrelse med en æske spillekort, hvori der blandt andet findes en modificeret Debian Linux-distribution og en Citrix Receiver.

Boksen - eller den tynde klient - er udstyret med strømforsyning, fire USB-porte til eksempelvis mus og tastatur, en HDMI-port til monitor, audio-port til lyd, ethernet-port til internetforbindelsen samt muligheden for at bruge boksen til trådløs opkobling.

ViewSonic-boksen er derimod ikke udstyret med en harddisk, hvilket betyder, at du skal gemme dine filer i skyen.

Ideen bag den lille ViewSonic-boks er, at den skal konkurrere mod den cirka en milliard desktop-computere, der bruges ude i alverdens virksomheder til en pris på 89 dollar svarende til knap 600 kroner.

Hvis du selv vil nørkle med Raspberry Pi og Windows 10, har Microsoft også en løsning klar, som du kan læse mere om her: Windows 10 og Raspberry Pi skal sælges sammen i startpakke

Pris med ekstra priser

Prisen på 89 dollar for ViewSonic/Citrix.løsningen er dog ikke hele sandheden, da Citrix' bid af kagen kommer fra salget af XenDesktop-licenser, som i runde tal koster omkring 200 dollar (1.350 kroner) per bruger.

Såfremt den tynde klient skal køre virtualiseret Windows 10 fra eksempelvis Microsofts Azure-sky og diverse virtuelle applikationer, skal disse licenser lægges oveni prisen.

ViewSonic begyndt snart at sælge den lille sorte boks, som også bliver sat til salg hos den amerikanske elektronikkæde Micro Center. Endnu er det dog ukendt, hvor mange af disse tynde klienter med Raspberry PI-hardware, der er blevet forudbestilt.

Det er dog ganske vist, at du eller din it-afdeling før brug skal konfigurere boksen op mod XenDesktop, hvorefter der logges på Citrix-teknologien, som selv melder sig med en login-skærm, når du starter den lille maskine bag din firewall.

Herefter vil du via en browser kunne få skudt Windows 10 med dertilhørende apps ind på boksen og videre op på din computerskærm fra en lokal sky eller eksempelvis Microsofts Azure-cloud.

Billig at udskifte

Citrix og ViewSonic har arbejdet på den lille boks i et års tid, og den kommer fra samme Citrix-afdeling, der sidste år sendte en bluetooth-mus til iPads og iPhones i handlen.

Læs også: Hov, er Citrix ved at blive et hardware-selskab? Her er den nye Citrix-mus

Til Computerworld fortæller Citrix' vicepræsident fra afdelingen nye teknologier, Chris Fleck, at den ultratynde klient i vedligeholdelsesomkostninger over tid vil være billigere end andre tynde klienter for slet ikke at tale om en fuldfed pc.

"Du vil eksempelvis aldrig opleve harddisk-fejl, da der jo ikke er nogen lokal harddisk. Hvis der mod forventning skulle opstå fejl, så er vores Citrix HDX Ready PI ret billig at udskifte," siger han med henvisning til introduktionsprisen på 89 dollar.

HDX er i denne sammenhæng den Citrix-protokol, der sørger for at levere en højopløselig desktop-oplevelse.

Chris Fleck fortæller desuden, at boksen udover Windows 10 kan køre andre Windows-version samt Linux-desktops.

Du kan læse mere om den lille boks på Chris Flecks blog, som du finder her.

Læs også:
Nu får Raspberry Pi sin helt egen harddisk i husmandsstørrelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere