Artikel top billede

(Foto: Foto: Maria Ly, CC BY 2.0)

Googles hovedkvarter ransaget af 100 personer fra myndighederne

Googles hovedkvarter i Paris er blevet ransaget af de franske skattemyndigheder.

De franske skattemyndigheder ransagede tirsdag morgen den amerikanske søgegigant Googles hovedkontor i centrum af Paris.

Det skriver blandt andet den britiske avis The Guardian.

Ifølge avisen gik aktionen i gang klokken 05.00 tirsdag morgen, og den blev gennemført af knap 100 personer fra de franske skattemyndigheder.

Ransagningen kommer i kølvandet på, at de franske skattemyndigheder sidste år åbnede en undersøgelse af Google for økonomisk bedrageri og organiseret hvidvaskning af penge.

Læs også: Europæiske stormagter stiller sig i kø: Vil vride flere skattepenge ud af Google

Google udsendte tirsdag en pressemeddelse, hvor virksomheden slår fast, at den overholder fransk lovgivning og samarbejder fuldt og helt med myndighederne.

Multinationale virksomheder møder kritik

Multinationale virksomheder er gennem de seneste år blevet mødt af stigende kritik for skatteoptimering, hvor overskud bliver flyttet fra lande med høj skat til lande som eksempelvis Irland, der har lav selskabsskat. 

En debat der har fået ekstra brændstof efter frigivelsen af de såkaldte Panama Papers.

Læs også: Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Tidligere på året betalte Google knap 1,3 milliarder kroner i ekstraskat til Storbritannien, og efterfølgende har lande som Italien, Tyskland og Frankrig stillet lignende krav

I følge The Guardian kræver de franske myndigheder, at Google skal tilbagebetale intet mindre end 11,9 milliarder kroner til den franske stat.

Men også en virksomhed som McDonalds står for skud, og ifølge Guardian kræver de franske myndigheder, at den amerikanske burgerkæde tilbagebetaler 2,2 milliarder kroner til den franske stat.

Læs også:

Google sender milliard-omsætning ud af Danmark   

Eksperter: Googles skat er sandsynligvis helt i orden 
Frank Aaen: Google undgår dansk skat med vilje

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere