Artikel top billede

300 medarbejdere i Københavns nye Koncern IT skal sikre stærkere it-fokus

Københavns Kommune har netop oprettet en selvstændig enhed, Koncern IT, der skal sikre et stærkere it-fokus på tværs af kommunens forvaltninger.

It og digitalisering er big business i landets største kommune. Det vidner en nyoprettet enhed i kommunen, Koncern IT, om.

I øjeblikket søger København en direktør til det nye Koncern IT.

Han eller hun får ansvaret for Koncern IT med to centerchefer, 12 kontorchefer og cirka 300 medarbejdere.

Og det nye Koncern IT er et udtryk for, at København ønsker endnu mere fokus på it-indsatsen.

"Det har været en del af Koncernservice tidligere, som - udover at have it - også havde vores HR-systemer, løn og hele finansdelen."

"Vi har så besluttet at skille it-delen ud fra Koncernservice og at gøre det til en selvstændig enhed," siger Bjarne Winge, direktør i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning.

Læs også: Vigtig it-topstilling på spil: Ny it-direktør får ansvaret for 300 medarbejdere

Beslutningen om at udskille Koncern IT fra Koncernservice blev truffet på et møde den 28. april i Borgerrepræsentationen, fortæller Bjarne Winge.

"Det er ikke sådan, at det er en ny enhed, som vi skal ud og ansætte en masse mennesker til - det er en udskillelse fra Koncernservice."

"Vi gør det for at få noget mere fokus. Koncernservice er en stor organisation med mange og også komplekse opgaver, og derfor har vi besluttet os for at lave noget fokus ved at skille Koncern IT ud og lave det i sin egen enhed med sin egen chef."

Hvad bunder det i, når du siger, at der er behov for et mere klart fokus?

"Det bunder i, at vi er i gang med at lave forretningsændringer på området. Vi vil godt have, at vores Koncern IT i højere grad er ude og understøtte de it-mæssige problemstillinger, der er lokalt i vores forvaltninger."

"It skal tage ansvar for processerne hele vejen igennem - for eksempel i forhold til it-sikkerhed, hvor Koncern IT skal tage ansvar for at overvåge it-sikkerhed, men også for at komme med løsninger til, hvordan man kan håndtere forskellige problemstillinger."

"Også selvom det formelt set er forvaltningerne, der har ansvaret. Vi mener, at det er god fornuft, at man løser problemerne for vores forvaltninger der, hvor kompetencerne er. Det er en af de ting, vi vil have fokus på."

Hvem nupper direktør-stillingen?

Bjarne Winge forklarer også, hvorfor stillingen som direktør for Koncern IT nu er slået op frem for blot automatisk at gå til en af cheferne fra Koncernservice, som også flytter med til den nye enhed:

"Det er sådan, at når vi laver en ny enhed med selvstændigt budgetansvar, skal man slå stillingen op. Og så er det selvfølgelig også for at se, hvad der findes derude af muligheder. Så vi er meget spændte på, hvad der kommer ind af ansøgninger."

Indtil videre er Stig Lundbech konstitueret direktør for Koncern IT, mens Ivan Kristoffersen er konstitueret direktør for Koncernservice, oplyser Bjarne Winge.

Den kommende direktør for Koncern IT skal blandt andet sikre forandringer, der skal til for løbende at effektivisere kommunen - herunder blandt andet "opfylde kommunens behov for automatisering, digitalisering og komplekse systemer."

Du kan læse mere om ambitionerne om automatisering i dette interview med Stig Lundbech fra Københavns Kommune.

Læs også:

Vigtig it-topstilling på spil: Ny it-direktør får ansvaret for 300 medarbejdere

Københavns CIO har 452 millioner kroner og mere end 30 ledige it-stillinger: "Folk kan bare ringe"

Vigtig it-topstilling på spil: Ny it-direktør får ansvaret for 300 medarbejdere

Skat dropper CIO-rollen og indfører helt ny it-organisation: Derfor er det nødvendigt

Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer