Artikel top billede

Amazon går direkte efter it-udviklerne: Her er it-gigantens plan

Løftet om nem og billig adgang til masser af datakraft skal få udviklere og startups til at elske Amazons sky.

Den amerikanske cloud-kæmpe Amazon Web Services (AWS) har et solidt greb om miljøet af it-startups og -udviklere.

Det var det billede, der tegnede sig, da AWS i sidste uge samlede flere tusind deltagere til sin Summit-konference i Stockholm.

Ude i konferencehallen og på tilhørerpladserne var dresscoden blandt Amazon-disciplene præget mere af t-shirts, tatoveringer og ansigtspiercinger end de klassiske business-jakkesæt.

Og gennemsnitsalderen blandt deltagerne var betydeligt lavere end normalt, når en stor amerikansk it-virksomhed kalder til konference.

På konferencens hovedscene gjorde Amazons nordiske chef Darren Mowry et stort nummer ud af, hvordan AWS kan levere billige ydelser, som åbner for at både startups såvel som mere etablerede virksomheder hurtigt og nemt kan komme i gang med at omsætte deres ideer til nye services ovenpå den cloudbaserede infrastruktur, som AWS leverer.

Meget mere end end en server i skyen

Med til historien hører også, at AWS i dag er meget mere end bare leverandør af server- og storagekapacitet.

Alene indenfor infrastruktur har den amerikanske kæmpe også services indenfor netværk- og database-teknologi på hylderne.

Dertil kommer platforme til udvikling af apps, mobility, analytics og internet of things-løsninger, ligesom AWS understøtter løsninger til mail, virtualisering og business intelligence.

Så taget for pålydende dækker AWS nu hele paletten af cloudservices indenfor infrastruktur, platform og software.

Læs også: It-giganten Amazon har rettet sigtekornet mod Danmark - og det er der god grund til

På konferencen i Stockholm var det også bemærkelsesværdigt, at en stor del af taletiden på konferencescenen blev overladt til startups, som tegnede og fortalte om, hvordan de har udviklet deres ideer og deres forretning ovenpå de løsninger, som AWS leverer.

Hurtigt ud på markedet

Joakim Hornstrup fra firmaet 2bm er en af de unge udviklere, som AWS retter sin sirenesang mod. Han ser AWS, som en spiller, der i tråd med den øjeblikkelige trend i it-verdenen gør det muligt for udviklere og virksomheder hurtigt at omsætte gode ideer til virkelighed.

"De virksomheder, som fik taletid under keynote-præsentationen har ikke så mange år på bagen. De bygger på meget enkle ideer, og de har stort fokus brugernes oplevelser og udviklingen af deres ideer," siger Joakim Hornstrup.

"Amazon gør det muligt for de her udviklere og deres kunder at reducere "time to market". Hvis man har en ide til en app eller service, tager det ikke lang tid at omsætte den til virkelighed."

"Amazon leverer en platform, hvor det kan lade sig gøre - og det sker hurtigt," siger Joakim Hornstrup, der selv for nylig har færdiggjort sin ingeniøruddannelse.

"Kigger du ud over tilhørerne er det ret unge mennesker, som er blevet spyttet ud af deres uddannelse indenfor de sidste 5-10 år, og gennemsnitsalderen er måske 10 eller 15 år lavere end på andre it-konferencer," siger Joakim Hornstrup.

Leder efter penge til nyudvikilng

AWS' europæiske chef for kunder i den offentlige sektor, Max Peterson, bekræfter det indtryk som den unge danske udvikler har fået med sig hjem fra Stockholm-konferencen.

Max Peterson peger på, at mange kunder leder efter billige veje til at udvikle nye services, som hurtigt kan tages i brug og sendes på markedet.

Læs også: Amazon-boss om nordisk ekspansion: "Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark"

"Budgetter er under pres, og derfor kigger mange virksomheder og offentlige kunder efter måder at spare penge, så de i stedet kan koncentrere sig om nye ideer og bruge pengene til at udvikle nye løsninger," siger han.

"I stedet for at bruge måneder på at indrette sig efter en eksisterende platform, giver vi vores kunder mulighed for at fokusere på indholdet af den service, de vil tilbyde brugerne."

"Det giver en meget hurtig udviklingscyklus. I stedet for måneders udvikling kan de enkelte applikationer være klar i løbet af få uger," lyder det fra Max Peterson.

Et strategisk sats på Amazon

En af de startups, som Amazon selv trak frem på Stockholm-konferencen, er det svenske firma Quinyx, som leverer løsninger til planlægning og administration af vagtskemaer, arbejdstid og løn.

Quinyx valgte for halvandet år siden at satse på hundrede procent på Amazon som leverandør. Det gav ifølge stifter og direktør i Quinyx, Erik Fjellborg, mulighed for sikre og skalerbare løsninger, der løbende kunne udvikles og tilpasses et stigende antal brugere.

"Vi kunne have valgt at bygge vores eget datacenter eller bruge en hostet løsning. Men vi valgte strategisk at gå med AWS, fordi det gav os frihed til at fokusere på det, vi har forstand på," siger Erik Fjellborg, der har en baggrund som selvlært programmør.

Han fortæller, at der over de sidste tre-fire år et sket et skifte i kundernes holdning til brugen af cloud-baserede løsninger.

"Især de sidste par år er der en ændret holdning til, om virksomhederne vil drive deres egen infrastruktur. Alle de aftaler vi indgår i dag er rent cloudbaserede løsninger. Det er for alvor ved at gå op for kunderne, hvilke gevinster, der ligger i skyen. Det er især muligheden for at afvikle løsninger som mobile apps, der har drevet den udvikling," siger Erik Fjellborg.

Læs også:

Amazon-boss om nordisk ekspansion: "Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark"

It-giganten Amazon har rettet sigtekornet mod Danmark - og det er der god grund til




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere