Artikel top billede

Krav om sikkerhed: Nu skal du bruge en ekstra kode ved nethandel på over 450 kroner

Der sker for meget svindel i forbindelse med nethandel. Det skal en ny sikkerhedsløsning til Dankortet nu sætte en stopper for. Her er forklaringen.

Danske netbutikker bliver svindlet for mange penge i forbindelse med afregning for de varer, der langes over den digitale disk.

Læs også om Løbeshop.dk, der forsøges svindlet for over en million kroner om året: Dansk webbutik: Forsøg på fusk for millioner i vores webbutik

Derfor vil de virtuelle butikker snart bede om en ekstra kode, når der handles for beløb over 450 kroner og betales med Dankortet.

Den nye sikkerhedsløsning til Dankort vil minde om den løsning, som du måske allerede kender fra de internationale betalingskort, hvor du - udover kortoplysninger - ofte skal indtaste en engangskode, som du modtager via en sms, når du er parat til at afslutte købet.

Det er Nets, der skal implementere sikkerhedskoden til Dankort-køb.

"I slutningen af 2013 blev en tilsvarende løsning indført i forbindelse med betalinger på internationale kort. Siden er misbruget faldet med 70 procent, hvilket bekræfter, at en ekstra kode har en mærkbar effekt på misbruget, som rammer forretningerne hårdt på pengepungen", vurderer Jeppe Juul-Andersen, der er vicedirektør i Nets med ansvar for Dankort.

Det er Finanstilsynet, der har stillet krav om, at sikkerheden i forbindelse med nethandel i Danmark skal øges.

Det sker i forlængelse af en fælles indsats på europæisk plan, hvilket har medført, at en række andre EU-lande allerede har indført tilsvarende løsninger, som mange danskere oplever, når de handler på udenlandske hjemmesider.

Alt over 450 kroner er kodebetinget

Det skærpede krav til betalinger med Dankort på nettet giver mulighed for, at mindre betalinger, der er defineret som køb for under 450 kroner, ikke behøver at blive valideret med en ekstra kode, da risikoen for misbrug vokser i takt med beløbet.

Et blødt kompromis, der skal holde fokus på, at det stadig er nemt at nethandle.

"FDIH har frygtet løsninger, der gør det så besværligt for kunderne, så de opgiver at købe. Vi er tilfredse med løsningen, der kommer efter konstruktive forhandlinger med Nets", siger Niels Ralund, administrerende direktør for FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.

Netforretningerne skal leve op til det ændrede krav i løbet af efteråret.

Herefter forventer Nets, at forretninger, der tager imod Dankort på nettet, har implementeret den nye sikkerhedsløsning.

Der er i øvrigt også kommet en justering i forbindelse med anvendelse af NemID. Det kan du læse mere om her: NemID dropper to cifre i afgangskoden

Læs også:
Dansk firma: Fik hacket Apple ID og modtog for 650.000 kroner iPhone 6

Masser af uskyldige danske websider sender dig til en fupbutik

Politisk magtspil om hacker-lov: Venstre vil sikre flertal uden om regeringen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren