Danske Uber-chauffører risikerer bøder - men hvem skal betale? Uber eller chaufførerne selv?
Seks danske Uber-chauffører risikerer bøder på flere tusinder kroner for ulovlig taxakørsel. Men hvem skal betale, hvis de bliver dømt? Uber eller dem selv?
Det skyldes ikke mindst, at flere af de tiltalte forklarede retten, at Uber havde forklaret dem, at der ikke var noget ulovligt i det arbejde, som de udførte.
Den spekulation vil forsvarsadvokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja dog ikke komme ind på.
"Det er endnu uafklaret, om det bliver mine klienter, som betaler bøden, hvis vi taber sagerne," var det mest præcise svar forsvarsadvokaten ville give.
Eddie Omar Rosenberg Khawaja er advokat for fire af de seks Uber-chauffører, som er tiltalt for at fragte passagerer uden licens, eller på almindeligt dansk - at køre pirattaxa.
Arbejder ikke for Uber
Blandt de fremmødte taxachaufører var der en del, som havde svært ved at huske, at forsvarsadvokaterne ikke arbejder for Uber, men for de sigtede chauffører.
Det var en detalje, som Eddie Omar Rosenberg Khawaja slog fast efter retsmødet.
Annonce:
"Jeg har ingen relation til Uber, og Uber har ingen aktier i det her," understregede advokaten, som dog naturligvis har kommunikeret med Uber i forbindelse med sine klienters sager.
Sagen skulle være slut
Egentlig skulle det danske retsvæsen være færdigt med hans fire klienter, men retten nåede kun at afhøre fire af de sigtede og de betjente, som standsede hver af de sigtede.
For Eddie Omar Rosenberg Khawaja og advokat Bettina Hald Engmark, som repræsenterer de to sidste af de seks sigtede Uber-chauffører, brugte så meget tid på at klage over anklagemyndighedens arbejde, at retten måtte udskyde resten af processen til 17. juni.
Forsvarsadvokaterne mener nemlig, at der slet ikke er indsamlet tilstrækkeligt med informationer til, at retten kan tage ordentligt stilling til anklagerne.
"Jeg er tilfreds med, at der nu er bedre tid til at flere oplysninger frem," fortalte Eddie Omar Rosenberg Khawaja, da dommer Grethe Jørgensen lidt over tre om eftermiddagen havde stoppet dagens begivenheder.
"Vi synes at sagerne ikke er ordentligt belyst, og det er anklagerens opgave," fortsatte han.
Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.
I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.
Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget