Artikel top billede

Den mobile revolution er over os - og det får konsekvenser for dig

Den mobile revolution er over os, og det skaber en flodbølge af forandringer.

12.000 ansatte hos chip-giganten Intel må nu se sig om efter et nyt arbejde.

Det sker efter, at den amerikanske chip-gigant for nylig meddelte, at den på grund af et faldende pc-salg må afskedige 11 procent af virksomhedens ansatte.

Det kan du læse mere om her: Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

Det faldende pc-salg er en konsekvens af, at pc'erne i øjeblikket bliver disrupted af mobile enheder som tablets og især smartphones, der i tilstrækkelig grad dækker mange menneskers computer-behov.

I mange tilfælde løser de mobile enheder sågar de ikke arbejdsrelaterede behov betragteligt bedre end en pc.

E-handels-gigant må omstille sig

Denne type disruption rammer bredt og påvirker også virksomheder, der ikke er direkte involveret i produktionen af de produkter, som bliver udkonkurreret.

Fornylig bragte vi på Computerworld.dk et interview med Christoph Lütke Schelhow, der er user experience-chef for Zalando, der er en af Europas helt store e-handels-giganter.

Disruptionen af pc'en har også haft mærkbare konsekvenser for Zalando. Christoph Lütke Schelhow fortæller, at mere end 60 procent af Zalandos trafik i dag stammer fra mobile enheder.

Da Zalando blev stiftet i 2008 blev langt de fleste indkøb foretaget på traditionelle computere og mobiltrafikken var stort set nul.

Denne udvikling betyder, at Zalando har måtte omstille sig til den nye virkelighed og har måtte gentænke sin forretningsmodel og hele brugeroplevelsen.

Mobilen overtager flere og flere dele af vores hverdag. Det har konsekvenser for alle brancher.  

Mobilen æder verdenen

I 2011 skrev Netscape-stifteren og it-investoren Marc Andreessen en sidenhen berømt artikel i Wall Street Journal med titlen Software Eats The World. 

I dag fem år seneste kunne vi skrive samme artikel, men med den afgørende forskel, at det nu er mobile enheder som smartphones og tablets, der æder verden. 

I artiklen argumenterer Andreessen for, at når software æder verdenen, så har det konsekvenser langt udover it-verdenen.

Det skaber ikke bare ringe i vandet. Det skaber en flodbølge af forandring, når software bliver integreret i alle dele af den verden, som vi omgiver os med. 

Når mobile enheder i stigende grad overtager vores hverdag kræver det på tilsvarende vis, at virksomheder tilpasser sig det nye virkelighed.

Det gælder for den store chip-producent, e-handels-giganten og et online medie, som det, du læser lige nu.

Læs også:

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Online-gigant: Derfor kommer mobil-handel til at vippe pc'en af pinden

Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

Intel fyrer 11 procent af medarbejderne: 12.000 ansatte skal ud af vagten




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere