Artikel top billede

Alle advarede om kritiske Stagefright-sårbarheder i Android: Her afsløres antallet af reelle ofre

De kritiske Stagefright-sårbarheder i Android fyldte meget i sikkerhedsdebatten i 2015. Nu afsløres det højst overraskende antal af reelle ofre.

Der er ikke noget nyt i, at der opdages og advares om sårbarheder i Android-platformen. Sidste år skilte især én type sårbarhed sig dog ud.

Adskillige sikkerhedsfirmaer og -eksperter advarede om kritiske huller i multimedie-motoren Stagefright i Android, der blandt andet kunne udnyttes via MMS'er.

Faktisk var opmærksomheden om Stagefright så massiv, og advarslerne så alvorlige, at en række Android-producenter valgte at ændre sikkerhedspraksis.

Det betyder, at de nu i langt højere grad end tidligere udsender sikkerhedsopdateringer til brugerne helt automatisk.

Læs også: Kritisk Android-sårbarhed blev et wake up call: Flere top-producenter ændrer sikkerhedspraksis

Men mens Stagefright altså fyldte ganske meget i Android-sikkerhedsdebatten i 2015, så er der faktisk ikke registreret nogen konkrete, succesfulde angreb mod Android-brugere med udgangspunkt i Stagefright.

Som i nogen angreb overhovedet.

Det fremgår af Googles netop offentliggjorte årsrapport om sikkerheden på Android (PDF).

"Der blev identificeret adskillige nye 'remote code execution'-sårbarheder i 2015, de mest prominente var Stagefright-sårbarheder," oplyser selskabet.

Google skriver i rapporten, at man i 2015 fra sikkerhedsfirmaet Zimperium modtog konkrete, produkt-specifikke demonstrationer af, hvordan Stagefright kunne udnyttes af it-kriminelle.

"Siden da har vi set en række succesfulde 'exploit proof-of-concepts' demonstreret af sikkerhedsforskere, inklusiv Googles eget Project Zero. Vi har også modtaget adskillige rapporter om, at exploits til Stagefright er inkluderet i exploit toolkits."

"Mens dette bliver skrevet, har vi ikke observeret eller er blevet opmærksom på nogen succesfulde forsøg på at udnytte Stagefright-sårbarheder på reelle bruger-enheder," lyder den noget overraskende status fra Googles side.

Langt fra test-labs til virkeligheden

En melding som denne kan naturligvis bunde i, at Google ganske enkelt ikke har kendskab til konkrete, succesfulde angreb med udgangspunkt i Stagefright.  

Med de mange hundrede millioner Android-enheder, der er i brug rundt omkring i verden, forekommer det dog noget usandsynligt, at ikke ét eneste angreb skulle være blevet spottet af Googles folk.

Derfor tyder noget på, at denne nye type sårbarheder i Android måske nok teoretisk kan udnyttes af de it-kriminelle - men ikke bliver det (eller i hvert fald i et meget begrænset omfang) uden for sikkerhedseksperternes test-labs.

"Vi fortsætter med at overvåge mange kanaler for tegn på udbredte eller målrettede angreb mod bruger-enheder," lyder det fra Google i Android-sikkerhedsrapporten.

Læs også:

Kritisk hul fundet i Android: En enkelt MMS kan hacke din telefon

Kritisk Android-sårbarhed blev et wake up call: Flere top-producenter ændrer sikkerhedspraksis

Går Google over stregen med bundling af Android og egne apps?

Android-opdateringer leveres i sneglefart: Så langsomt går det med de nye versioner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren