Artikel top billede

Kinesere overtager printer-giganten Lexmark i kæmpe-handel

Kinesisk konsortie overtage den amerikanske printerkæmpe Lexmark, der kæmper for sin forretning.

Efter et langt forløb lader printerkæmpen Lexmark sig sælge til et konglomerat af velhavende kinesiske selskaber.

Den amerikanske printergigant Lexmark står til inden længe at komme på kinesiske hænder.

Det er resultatet af et længere forløb, hvor pressede Lexmark har forsøgt at finde en udvej på den krise, som selskabet har været i længe.

Køberne er et konglomerat af kinesiske selskaber, der blandt andet tæller Apex Technology, som sælger blæk-patroner, samt kapitalfonden PAG Asia Capital.

De kinesiske selskaber lægger 3,6 milliarder dollar - 24 milliarder kroner - for Lexmark, såfremt handlen bliver godkendt af de amerikanske myndigheder.

Udtømmende gennemgang

Beslutningen om at sælge til kineserne blev truffet forleden på et langt bestyrelsesmøde, efter Lexmark havde foretaget en 'udtømmende' gennemgang af alle alternativer.

Ifølge Lexmarks topchef, Paul Rooke, vil handlen føre til, at Lexmark kan 'nå det næste niveau inden for vækst og innovation' langt hurtigere end hvis selskabet skulle udvikle sig uden de ny ejere.

Lexmark har som mange andre printer-selskaber i lang tid kæmpet med markedsudviklingen. Vi printer nemlig langt mindre end tidligere i takt med, at mobile skærme og lignende bliver bedre og mere indarbejdede i vores hverdag.

Her er der ifølge Lexmark store muligheder hos de nye kinesiske ejere.

"Med konsortiets ressourcer kan vi fortsætte med at investere og udvikle forretningen til i større omfang at penetrere de asiatiske markeder inden for hardware, software og managed print services," lyder det fra Lexmark.

Lexmark omsætter i Danmark for omkring 22 millioner kroner om året.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere