Artikel top billede

Dansk it-firma lander million-ordre uden udbud: Skal levere software til gamle F16-fly

Mens tre store flyproducenter slås om milliardordrer på nye kampfly til det danske forsvar, bruger Forsvaret 12 millioner kroner på at opdatere software i de nuværende F16-fly.

Forsvaret bruger 12 millioner kroner på support og vedligeholdelse af software i Flyvevåbnets pensionsmodne F16-jagere.

Det fremgår af en bekendtgørelse fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Opdateringerne af softwaresystemet, som går under navnet EWMS. vil betyde, at F16-piloter får nemmere ved at forsvare sig, hvis eller når de bliver angrebet under operationer.

Millionordren bliver ikke som normalt sendt i udbud, men går direkte til det jyske it-firma Terma, der i forvejen er storleverandør af højteknologisk militærudstyr.

Terma har ophavsretten til kildekoden, og andre leverandører må derfor ikke få adgang til kildekoden i EWMS-systemet.

Termas kommunikationschef, Kasper Rasmussen, bekræfter over for Computerworld, at firmaet har fået ordren.

Han ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge forsvaret lægger hos Terma for at holde F16-jagerne på vingerne.

Udfases frem til 2024

Forsvarets nuværende F16-fly er tæt på pensionsalderen og skal efter planen udfases mellem 2020 og 2024.

Inden da skal Folketinget beslutte hvilken flytype, der fra 2020 skal erstatte de hæderkronede F16-jagere.

Tre kandidater kæmper hårdt om politikernes gunst.

Mest kendt er nok Boeings Super Hornet, som over de seneste uger har prydet annoncestandere over hele landet. Desuden byder amerikanske Lockeed Martins F-35 og det fælleseuropæiske projekt Typhoon.

Regeringen har varslet, at den vil offentliggøre sin indstilling til flykøbet ved udgangen af maj.

Redaktør på sitet nytkampfly.dk, Andreas Krog, siger til Computerworld, at opdateringen af F16'erens software giver god mening i betragtning af, at flyet skal være i brug helt frem til 2024.

"De nye fly bliver jo ikke leveret i morgen. De sidste F16-fly går ud af tjeneste om otte år. Vi står overfor at skulle sende fly til Syrien, og så det er helt naturligt, at man vil holde dem opdateret," lyder det fra Andreas krog.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Læs også:
Disse it-firmaer scorer flest kroner på den danske stat




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren