Artikel top billede

Selskab sender 651 millioner kroner direkte i hænderne på mail-svindlere

En amerikansk virksomhed har sendt 650 millioner kroner direkte i armene på mail-svindlere, som udgav sig for at være en af virksomhedens leverandører.

En unavngiven amerikansk virksomhed har mistet næsten 100 millioner dollar svarende til 651 millioner kroner til e-mail-svindlere, som udgav sig for at være en af selskabets leverandører.

De oplysninger er kommet frem, efter den amerikanske regering i går torsdag i et civilt søgsmål om tab har forsøgt at inddrive omkring 25 millioner dollar (165 millioner kroner) i svindelsagen.

Knap 75 millioner dollar i sagen er fundet og returneret til den unavngivne virksomhed, mens der altså stadig mangler omkring 25 millioner dollar, som menes at være fordelt ud på minimum 20 forskellige konti rundt omkring i verden.

Det skriver Reuters.

Sådan foregik svindlen

Sagen er det seneste - og måske det største - skud på stammen i en lang række sager om mail-svindel, hvor svindlerne med falske mail-adresser udgiver sig for at være en udenlandsk leverandør.

Den problematik kan du læse mere om her i en variant, hvor det i din egen chef, som står som afsender af mailen: 

Læs også: Ny type phishing-mail har din chef som afsender

Den konkrete 100 millioner dollar-sag begyndte at rulle i august sidste og frem til september, hvor en bank på Cypern mistænkte nogle transaktioner.

Læs også: To danske virksomheder snøret for 140 millioner gennem direktør-phishing

Herefter blev der slået alarm, og de amerikanske myndigheder blev kastet ind i sagen, hvor svindlerne brugte en mellemmand med ekspertise i at håndtere logistikken omkring betalinger mellem kunde og leverandør.

Forinden havde det unavngivne amerikanske selskab sendt 98,5 millioner dollar til cypriotiske Eurobank Cyprus med henblik på at betale sin leverandør. Pengene blev i stedet til svindlerne, mens banken nåede at tilbageholde op mod 74 millioner dollar.

De resterende 25 millioner dollar blev hvidvasket igennem andre konti i lande som Cypern Letland, Ungarn, Lituaen, Slovakiet og Hong Kong, skriver Reuters.

USA's føderale politimyndighed FBI anslår, at amerikanske virksomheder siden oktober 2013 har mistet samlet godt 15 milliarder kroner til mail-svindlere.

USA nedsætter it-sikkerhedsråd

Meldingen om denne ene og måske rekordstore mailsvindel af en privat virksomhed kommer oveni, at amerikanske myndigheder har fået en lidet prangende placering på en intern amerikansk sikkerhedsrangering.

For ud af 17 forskellige industrier, der blandt andet inkluderer sundhedsindustrien, telebranchen og transportsektoren, ligger de amerikanske myndigheder allernederst, når det kommer til it-beskytte sig.

Reuters rapporterer med baggrund i oplysninger fra benchmarking-virksomheden SecurityScorecard, som løbende måler og vurderer sikkerhedsbrister.

Derfor er det måske ikke så overraskende, at USA's præsident Barack Obama ifølge Engadget har trommet topfolk fra it-industrien sammen for at få nedsat et råd, som skal sætte en prop i de offentlige sikkerhedsplager.

Formand for dette råd bliver IBM's tidligere direktør Sam Palmisano sammen med Obamas tidligere nationale sikkerhedschef Tom Donilon.

Derudover tæller rådet blandt andet sikkerhedschefen fra Uber og Mastercards topdirektør.

Læs også:
Svindlere automatiserer målrettet phishing - dette skal du passe på
 
Alvorlige sårbarheder i omløb: Du bør omgående afinstallere Quicktime på din Windows-pc




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere